Obligationer/middag: Renter siver en anelse frem mod inflationsnyt

Udgivet den 27-10-2023  |  kl. 11:32  |  

Renterne siver som ventet på det danske obligationsmarked fredag middag, efter de ellers bevægede sig en anelse op i formiddagstimerne. Det afspejler den internationale udvikling.

Midt på dagen ligger renten på den toneangivende tiårige statsobligation i 3,11 pct., som er 1 basispoint lavere end slutniveauet torsdag. Tidligere på dagen ramte den en dagstop i 3,14 pct.

I makrokalenderen er der få men interessante nøgletal at se frem til fredag.

Fra Danmarks Statistik er der offentliggjort tal for detailsalget i september, der viste et uændret salg i forhold til med måneden før. Dataene er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving.

De er dog data fra USA, der vil have investorernes fokus fredag.

Især PCE-kerneprisdeflator, der er endnu en inflationsindikator, som vil fange analytikernes interesse.

Økonomerne venter et aftagende prispres med en stigning på 0,3 pct. på månedsbasis og 3,4 pct. på årsbasis i september mod 0,4 pct. og 3,5 pct. måneden før.

- Var inflationen højere i USA end forventet, kan det presse renterne noget op, vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i et notat fredag morgen.

Sideløbende med inflationsdataene, er der tal for personlig indkomst og privatforbrug, samt Michigan-tillidsindeks.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯