Obligationer/middag: Rolig dag på rentefronten - fokus på amerikanske Fed-taler

Udgivet den 19-07-2024  |  kl. 11:41  |  

Der hersker ro på det danske obligationsmarked fredag, hvor morgenens minimale rentestigning ikke har udviklet sig videre.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation ligger ved middagstid fortsat i 2,40 pct. - 1 basispoint højere end torsdag ved lukketid.

Der er stort set ingen vigtige økonomiske data i kalenderen fredag, der heller ikke indeholder andre vigtige begivenheder.

Den danske beskæftigelse viste et stort set uændret antal lønmodtagere i maj, mens de tyske producentpriser i juni aftog som ventet.

Senere på dagen kan investorerne spidse ører, når den magtfulde chef for den amerikanske centralbaks afdeling i New York, John C. Williams, taler.

John C. Williams er et af de tungeste medlemmer af Federal Reserves renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), og medlemmet fra New York har på linje med centralbankens øverste chef, Jerome Powell, altid stemmeret, når udvalget træder sammen.

Tidligere fredag sagde et andet FOMC-medlem, chefen for Federal Reserve Bank of San Francisco, Mary Daly, at hun ønsker større tillid til, at inflationen er på vej tilbage til centralbankens mål på 2 pct., før hun kan opfordre til en rentereduktion.

- Vi har ikke prisstabilitet i øjeblikket, lød det fra Mary Daly.

Efter dansk lukketid taler Raphael W. Bostic, der er chef for Federal Reserve i Atlanta, og som har stemmeret i FOMC.

Renteudvalget holder næste møde 31. juli, hvilket betyder, at der er "blackout period", hvor ingen medlemmer må udtale sig, fra lørdag og frem til mødet.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/aktier: Teknologi og luksus ramt hårdest i recessionsbekymret marked
17:21 Novo: Britiske sundhedsmyndigheder finder ingen sammenhæng mellem GLP-1 og selvmord
17:14 Onsdagens obligationer: Rentefaldet fortsatte efter nye svage nøgletal fra USA
17:03 Onsdagens aktier: Højtflyvende Zealand og Rockwool ramt hårdest af nervøsitet
16:40 Amerikansk rentekurve med ildevarslende bevægelse: Tiårig og toårig rente er ens
16:15 Sløjt antal jobåbninger tager pusten fra C25 og renterne
16:04 Nordstroms ejerfamilie vil tage stormagasinet af børsen
16:03 Flere amerikanske fabriksordrer end ventet i juli
16:02 Markant færre ledige stillinger på det amerikanske jobmarked i juli
15:39 USA/åbning: Nvidia er fortsat prygelknarbe i teknologiforskrækket marked
15:34 Skjern Bank opjusterer forventningerne til 2024
15:03 Amerikansk handelsunderskud vokser - dog lidt mindre end ventet
14:53 Sony trækker spil tilbage efter skræklancering og refunderer købere
14:37 USA/tendens: Udsigt til ny dag i rødt med mest pres på teknologi
13:59 Nvidia: Strateg ser 100 dollar som foreløbig bund efter voldsomt fald
13:39 Europa/aktier: Største Stoxx 600-fald i to uger med pres på luksus og mikrochips
12:34 Tysk regering klar med nye skatterabatter til firmaelbiler
11:53 Volkswagen vil lukke fabrikker - har en overkapacitet på en halv million biler
11:33 Novo om periodisk mangel på Ozempic i EU: Vil ikke nødvendigvis ramme alle lande
11:29 Obligationer/middag: Mindre rentefald med fokus på amerikanske jobtal