Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA

Udgivet den 08-01-2025  |  kl. 12:05  |  

Det danske obligationsmarked er ved middagstid præget af små rentestigninger, som formentlig skal tilskrives et skuffende salg af nye tyske statsobligationer.

Senere på dagen rettes der skarpt fokus på ledighedstal fra USA og et referat af det seneste rentemøde hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 stiger ved middagstid med tre basispoint til 2,18 pct. efter en helt flad tirsdag.

Stigningen er derudover to basispoint højere end fra morgenstunden onsdag, hvor det op ad formiddagen kom frem, at den tyske centralbank har solgt nye tiårige statsobligationer for samlet 3,78 mia. euro. Her lød det ventede salg på 5 mia. euro, viser tal fra Bloomberg News.

Onsdag kom der ligeledes nyt om den økonomiske tillid i eurozonen, som faldt mere end ventet.

Den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen faldt i december til 93,7 fra 95,8 måneden før, hvor økonomerne kun havde ventet en tilbagegang til 95,6 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Fremadrettet er fokus på de amerikanske jobtal, den ugentlige statistik for nytilmeldte ledige og den private ADP-rapport. Opgørelsen skal ses i lyset af den officielle arbejdsmarkedsrapport for december, som offentliggøres fredag.

Dermed kan onsdagens tal være et forvarsel for udviklingen.

Samtidig vil referatet af Federal Reserves møde i december, som offentliggøres klokken 20 dansk tid, formentlig blive gransket nøje for ordlyden omkring beslutningen om at sænke den ledende rente med 25 basispoint, men samtidig varsle et noget lavere tempo i de fremtidige lempelser end tidligere ventet.

Onsdag byder også på to centralbanktaler fra henholdsvis USA og Europa, hvor Federal Reserves Christopher Waller og ECB's Francois Villeroy hver især går på talerstolen.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

07:08 NNIT får salgsanbefaling og markant lavere kursmål efter nye forventninger
06:57 Obligationer/tendens: Inflation og Powell kommer i fokus
06:39 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:34 Morgan Stanley genoptager dækning af Novo med kursmål på 700 kr.
06:34 Pæne stigninger til Mærsks asiatiske peers onsdag
06:34 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
06:32 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:32 Valuta: Investorer tager en puster inden amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Den lange rente steg på udsigt til timeout fra centralbank
06:32 USA/lukning: Coca-Cola sendt i vejret på uens dag med Powell i fokus
06:30 Kalender med link - onsdag den 12. februar
18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover