Obligationer/middag: Spanske renter kører op

Udgivet den 04-02-2013  |  kl. 12:31  |  

Det danske obligationsmarked åbnede mandag med klare rentestigninger, men hen på formiddagen og frem til middagstid er stigningerne blevet dæmpet. Ved 12.30-tiden er renten på den 10-årige danske statsobligation 1,78 pct., hvilket er 2 basispoint højere end fredag. I løbet af morgenen var den dog helt oppe at runde knap 1,82 pct.

Der er mere mærkbare rentestigninger i spanske og italienske statsobligationer, hvilket kædes sammen med politisk usikkerhed - blandt andet efter beskyldninger mod den spanske premierminister, Mariano Rajoy, om, at han eller andre ledere i hans parti, Partido Popular, i årevis skulle have modtaget ulovlige pengebeløb.

Det nægter Rajoy dog kategorisk og han afviser samtidig, at beskyldningerne om korruption vil få ham til at træde tilbage. Avisen El Pais fremlagde fredag dokumenter, som tilsyneladende viser, at partiets kasserer har modtaget store millionbeløb fra virksomheder. De penge blev ifølge avisen fordelt mellem partiets spidser.

Den 10-årige spanske rente stiger 20 basispoint til 5,37 pct., hvilket er det højeste niveau siden medio december 2012. Den tilsvarende italienske stiger 9 basispoint til 4,41 pct. forud for valg i Italien senere på måneden.

- Markedet indser, at der stadig er betydelige risici derude, specielt på den politiske front. Dynamikkerne i Spanien er voldsomme, fordi de har potentiale til at forårsage en masse skade. Hvis vi i værste fald får et nyt valg i Spanien, kan det virkelig være et chokforhold for markedet, siger Michael Leister, rentestrateg hos Commberzbank, til Bloomberg News.

Mandagens nøgletalskalender er uden tunge internationale fokuspunkter, men i eftermiddag offentliggør Nationalbanken tal for den danske valutareserve. Fokus vil især rette sig mod opgørelsen over, hvor mange støtteopkøb, Nationalbanken har foretaget til fordel for kronen.

- Tallene siger dog ikke meget om timingen af endnu en renteforhøjelse, da det ikke fremgår af dagens tal, hvor stor en del af opkøbet, der er sket henholdsvis før og efter den seneste renteforhøjelse, skriver Sydbank i en kommentar. Bankens økonomer venter, at Nationalbanken har støtteopkøbt for omkring 10 mia. kr.

Mandag eftermiddag offentliggøres tal for amerikanske fabriksordrer i december, hvor der ventes en stigning på 2,3 pct. ifølge Bloombergs prognose.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet