Obligationer/middag: Stærkt tysk tillidsindeks sender renterne op
En noget stærkere aflæsning af det tyske tillidsindeks ZEW end ventet presser tirsdag ved middagstid renterne op.
Den toneangivende tiårige danske statsobligation forrentes i 2,49 pct. Det er 3 basispoint højere end ved markedslukning mandag.
Økonomer og analytikere i Tyskland var noget mere optimistiske i deres forventninger i april, viser den seneste opgørelse af det tyske ZEW-indeks.
Her steg den del af indekset, der måler de tyske finansielle aktøreres forventninger til fremtiden, til 42,9 fra 31,7 i marts. Her var ventet en bedring til 35,5. Også forventningerne til den nuværende situation bedredes i april - dog mindre end ventet.
I april gik den del af indekset frem til minus 79,2 fra minus 80,5, hvor der var ventet minus 76,0.
Senere tirsdag eftermiddag venter amerikanske boligtal samt nyt om industriproduktionen i marts.
Den Internationale Valutafond (IMF) offentliggør en ny prognose for verdensøkonomien klokken 15.00.
- Skruer IMF meget op for optimismen, kan det udløse globale rentestigninger, vurderer Sydbank i sin morgenkommentar.
Tirsdag morgen er der desuden kommet tal for den økonomiske vækst i Kina. Her voksede bruttonationalproduktet 5,3 pct. i første kvartal sammenlignet med samme periode et år forinden. Der var ventet en vækst på 4,8 pct.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›