Obligationer/middag: Øget risikoappetit løfter renter - vellykket fransk auktion

Udgivet den 20-06-2024  |  kl. 12:14  |  

Let stigende renter præger billedet torsdag middag det danske obligationsmarked efter rentemøder i Schweiz og Norge - og forud for eftermiddagens rentemelding fra Bank of England.

Der har i formiddagens løb også været fokus på den første fransk auktion af statsobligationer, siden præsident Emmanuel Macron overraskende udskrev valg - og auktionen blev mødt med solid efterspørgsel, rapporterer Bloomberg News.

Status ved middagstid herhjemme er en rente på den tiårige danske statsobligation på 2,48 pct., hvilket er 3 basispoint højere end onsdag.

Stigende risikoappetit på finansmarkederne i Europa, hvor aktierne viser gode takter, går ud over interessen for de fastforrentede papirer. Derfor falder obligationskurserne lidt på tværs af Europa - med stigende renter til følge.

Centralbanken i Schweiz leverede en lille overraskelse ved at sænke sin ledende rente med 25 basispoint til 1,25 pct.

NORGES BANK HOLDER RENTEKURSEN

Den lidt overraskende rentenedsættelse betyder også, at de tiårige schweiziske statsobligationer går modsat det øvrige Europa med et rentefald på 1 basispoint til 0,61 pct.

Den norske centralbank fastholder efter sit møde helt som ventet renten på det højeste niveau i 16 år og advarede investorerne om, at renten vil blive fastholdt på det nuværende niveau indtil udgangen af året.

Norges Bank fastholder renten på 4,50 pct., hvilket var ventet af alle 19 adspurgte økonomer og det højeste niveau siden december 2008, skriver Bloomberg News.

Som rosinen i pølseenden kommer den britiske centralbank, Bank of England, med en rentemelding kl. 13. Her ventes renten fastholdt på 5,25 pct. som følge af et fortsat højt inflationspres.

Der lander også en række nøgletal fra USA torsdag eftermiddag, hvor tal for ledighedskøen ventes at vise et fald på 7000 til 235.000 nytilmeldte ledige i sidste uge.

Yderligere leveres også tal for boligmarkedet i form af påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank