Obligationer/tendens: Afventende marked i sigte forud for Powells tale

Udgivet den 23-08-2024  |  kl. 06:52  |  

Det danske obligationsmarked ventes fredag at åbne stille og roligt at dømme efter renteudviklingen i udlandet siden torsdag eftermiddag.

Det kan meget vel blive en dag, der vil være præget af afventende investorer inden den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, fredag kl. 16 holder sin årlige tale på symposiet i Jackson Hole i delstaten Wyoming.

Herhjemme steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation torsdag med 3 basispoint til 2,20 pct.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg torsdag i USA med 5 basispoint til 3,85 pct. Fredag morgen er den tiårige rente 3,84 pct. på T-bond-markedet i Tokyo.

Det er 2 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

- Jeg ser ingen data, som skulle være årsag til, at renterne stiger. Det er positionering inden Jerome Powells tale fredag. Referatet af det seneste rentemøde lagde op til en rentesænkning til september, men hvis ikke markedet fortsatte med rentefald på den historie onsdag, så gør markedet det heller ikke torsdag, siger seniorstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.

- Ingen skal have klinket noget torsdag inden fredagens tale.

Markedet indregner, ifølge handelen med rentefutures, en nedsættelse af renten til september til 5,02 pct., hvilket er 0,36 pct.point under midtpunktet af det nuværende interval i 5,25-5,50 pct. og altså mere end en gængs nedsættelse på 25 basispoint.

Samlet har investorernes handel også prissat næsten fire nedsættelser, eller 1,00 pct.point, inden nytår og med tre rentemøder tilbage i år ville det kræve mindst en nedsættelse på 50 basispoint.

Tre talere fra Federal Reserves ledelse, Kansas-direktør Jeffrey Schmid, Boston-chef Susan Collins og Philadelphia distriktets leder, Patrick Harker, nedtonede imidlertid alle torsdag udsigterne og talte blandt andet om gradvise lempelser.

- Forventninger til rentesænkninger er allerede mere end rigeligt indregnet. Så risikoen er den anden vej i forhold til Jerome Powells tale. Også hvis han ikke siger noget fredag, analyserer Lars Skovgaard Andersen.

Danske Bank venter to sænkninger i år på hver 25 basispoint.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Preview❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: DSV trak fra alt og alle efter rygte om snarlig giganthandel
17:09 Torsdagens aktier: Tro på opkøb gav tocifret milliardgevinst til DSV-ejere i grønt marked
17:05 Nationalbanken følger ECB's eksempel og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Lange markedsrenter steg på trods af ECB's rentedyk
15:51 USA/åbning: Flad start med kæmpe fald til Moderna-aktien
15:34 Ambu får lagt ekstra oven i kursmålet hos Redburn
15:29 ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående
14:48 USA/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Nvidia og Boeing
14:29 ECB sænker renten for anden gang i år
14:24 Baltic Dry-indekset falder 1,8 pct. til 1927 point
14:20 MT Højgaard løber med renoveringsopgave på 300 mio. kr.
12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel