Obligationer/tendens: Alle øjne rettet mod amerikansk inflationsrapport

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 07:03  |  

Der er onsdag fuld fokus på den amerikanske inflationsrapport fra juli, som investorerne håber vil bekræfte den tendens, som tirsdagens tal for producentpriserne viste.

Stigningen i de amerikanske producentpriserne aftog mere end ventet hos økonomerne, og det udløste rentefald på begge sider af Atlanten.

Renten på den tiårige danske statsobligation faldt 6 basispoint til 2,17 pct, og i USA var rentefaldet til den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation det samme.

Onsdag morgen ligger den tiårige amerikanske rente et enkelt basispoint højere i 3,85 pct., hvilket er samme niveau, som da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Klokken 14.30 bliver spændingen udløst, når inflationsrapporten offentliggøres.

Her venter økonomerne, at inflationen vil være uændrede 3,0 pct. på årsbasis og vise en lille stigning på 0,2 pct. sammenlignet med måneden inden.

Kerneinflationen - altså fraregnet priser på energi og fødevare - ventes at aftage til 3,2 pct. fra 3,3 pct. på årsbasis og stige med 0,2 pct. sammenlignet med juni.

- Vi venter, at de gode takter fortsætter i juli med en stigning på 0,2 pct i forhold til juni. Stiger kerneinflationen mindre, end vi venter, kan det presse renterne ned. Den seneste tids markedsuro har dog allerede udløst store forventninger til rentefald i USA. Det kan tage toppen af, hvor meget renterne kan falde, hvis inflationen lander under forventningerne, lyder vurderingen fra Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom hos Sydbank.

Inden de amerikanske inflationstal kommer der også foreløbige tal for BNP-væksten i eurozonen i andet kvartal.

Her ventes en stigning på 0,3 pct., og skulle væksten vise sig at være højere end det, kan det presse renterne op og styrke euroen, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år