Obligationer/tendens: Rentefald i sigte forud for ECB's rentemelding

Udgivet den 14-09-2023  |  kl. 07:16  |  

Det danske obligationsmarked ventes torsdag at åbne med små rentefald på en dag, hvor Den Europæiske Centralbank kommer til at løbe med opmærksomheden.

Onsdagens imødesete inflationsrapport fra USA førte umiddelbart til rentefald, da markedsdeltagerne blandt andet hæftede sig ved en aftagende månedsvækst i den såkaldte "shelter"-måling, der omfatter udgifter til bolig og udgør en tredjedel af den samlede måling.

Herhjemme tikkede renterne også lidt nedad fra en dagstop i 2,96 pct. for den toneangivende tiårige statsobligation til 2,93 pct. - 2 basispoint højere end ved lukketid tirsdag.

I USA fortsatte den faldende tendens efter dansk lukketid, hvor den tiårige T-bond endte med et rentefald på 3 basispoint i 4,25 pct. og torsdag morgen forrentes obligationen med en effektiv rente på 4,23 pct., hvilket er 5 basispoint under niveauet, da Danmark lukkede onsdag.

Torsdagens største makrobegivenhed er rentemødet hos Den Europæiske Centralbank, der klokken 14.15 bliver afsluttet med en rentemelding og klokken 14.45 bliver efterfulgt med et pressemøde med topchef Christine Lagarde.

De seneste dage er forventningerne til en renteforhøjelse på dagens møde løftet betydeligt, idet handlen med rentefutures i øjeblikket indikerer en sandsynlighed på 66 pct. for en renteforhøjelse på 25 basispoint til 4,00 pct. mod omkring 40 pct. mandag.

Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel venter også, at centralbanken vil hæve renten for tiende gang på stribe, da han blandt andet henviser til en historie fra Reuters om, at ECB vil løfte inflationsprognoserne for både 2023 og 2024.

- Reaktionen på finansmarkederne kommer dels til at afhænge af rentebeslutningen, men i endnu højere grad af de fremadrettede signaler. Er ECB blevet meget bekymret for vækstudsigterne, kan det presse renterne noget ned, skriver Sydbanks seniorøkonom.

Torsdagen byder også på en række nøgletal fra USA, hvor især producentpriserne kan tiltrække sig opmærksomhed, hvis opgørelsen afviger fra forventningerne.

Her ventes ligesom med forbrugerpriserne en acceleration i inflationen, hvor den samlede opgørelse ses vise en vækst på 1,3 pct. i august mod 0,8 pct. i juli.

Modsat ses væksten for kerneopgørelsen, der er eksklusive fødevarer og energi, at vise en aftagende vækst til 2,2 pct. fra 2,4 pct. for måneden før.

Frygten for et fortsat brandvarmt amerikansk arbejdsmarked vil også komme unde lup med opgørelsen for nytilmeldte ledige, efter at opgørelsen for forrige uge viste et uventet stort fald til det laveste niveau siden februar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

06:34 Gap lukker hullet og ryger i vejret efter opjustering
06:32 Valuta: Inflationsdata får stor indflydelse på resultatet af volatil uge
06:32 Asien: Stigninger overalt mens amerikanske inflationsdata afventes
06:32 USA/lukning: Aktier faldt torsdag - store hug til Salesforce
06:30 Kalender med link - fredag den 31. maj
17:54 Europa/lukning: Volkswagen holdt Tyskland tilbage på ellers grøn aktiedag
17:04 Torsdagens aktier: Ørsted-comeback og løftede anbefalinger trak C25 frem
17:02 Amerikanske råolielagre dykkede mere end ventet i sidste uge
17:00 Torsdagens obligationer: Rolige renter før vigtige inflationsopgørelser fredag
16:33 Novo supersællert kan vinde endnu større udbredelse oven på studie i nyreskadede, mener storbank
16:01 USA: Antallet af igangværende bolighandler faldt tungt i april
15:42 USA/åbning: Foot Locker til vejrs og Salesforce til bunds i let negativ start
14:31 USA: BNP-væksten som ventet i første kvartal - forbrug og inflation lidt under det ventede
14:27 Goldman spår aktiefesten ebber ud på grund af høje markedsrenter
14:25 USA/tendens: Detailselskaber sendes i top og bund af negativt marked før starten
13:58 ALK har søgt om godkendelse af tablet mod træpollenallergi i børn og unge
13:44 Bavarian får 45 mio. kr. i støtte til forsøg med mpox-vaccine til afrikanske børn
13:36 Valuta: Yen vender rundt efter klare svækkelser mod centralbanks smertetærskel
12:41 Novos Ozempic er treer på listen over verdens største sællerter sidste år
12:37 Europa/aktier: VW holder DAX-indekset tilbage i ellers lysegrønt marked