Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal

Udgivet den 02-12-2024  |  kl. 07:26  |  

Fredagens klare rentefald ser ud til at stoppe mandag morgen, hvor der igen er udsigt til lette stigninger i de danske statsrenter fra morgenstunden.

Herhjemme sluttede det ellers med et rentefald på 7 basispoint til 1,84 pct. for den toneangivende statsobligation med udløb i november 2033 - efter at tal for kerneinflationen i eurozonen viste sig lavere end ventet.

Det øgede troen på en mulig stor rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) ved rentemødet i december og lagde derfor også nedadgående pres på markedsrenterne.

Men også i USA var der rentefald at spore fredag, hvor den toneangivende tiårige T-bond så sin rente falde med 9 basispoint til 4,17 pct., men mandag morgen slår renten kontra og er igen gået frem til 4,22 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 2 basispoint højere end ved dansk lukketid fredag.

Mandagen byder blandt andet på endelige PMI-tal for produktionssektoren fra både Tyskland og eurozonen samlet set samt USA, men mest opmærksomhed vil de amerikanske ISM-tal for industrisektoren i november dog formentlig få.

Her venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News en fremgang til 47,6 fra 46,5 i oktober.

Dermed er der dog også stadig et klart signal om tilbagegang i aktiviteten, da 50 er det neutrale niveau i undersøgelsen.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder