Obligationer/tendens: Renterne kan falde igen efter yderligere dyk i USA

Udgivet den 29-07-2024  |  kl. 07:20  |  

Der er umiddelbart udsigt til endnu et rentefald på det danske obligationsmarked mandag morgen, efter at investorerne i sidste uge lod sig overbevise yderligere om, at også den amerikanske centralbank, Federal Reserve, snart er klar til at sænke sin ledende rente.

Fredag skete det på trods af et lidt højere end ventet tal for centralbankens foretrukne inflationsmål, og den toneangivende tiårige T-bond-rente faldt med 5 basispoint til 4,19 pct. Mandag morgen er renten 4,17 pct.

Det er 3 basispoint lavere end ved dansk lukketid fredag.

Fredag sluttede renten på den toneangivende tiårige statsobligation i øvrigt 2 basispoint lavere i 2,38 pct.

Over de seneste uger har de korte og lange renter i USA atter nærmet sig hinanden, idet de korte renter er faldet mere end de lange.

Det er et signal om, at investorerne begynder at indregne en snarlig rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank. Ifølge handlen med rentefutures er der mandag indregnet en sandsynlighed på omtrent 111 pct. for en rentenedsættelse til september.

- På rentemarkederne er det interessant, at den korte og lange rente igen nærmer sig hinanden i USA. Og det sker ved at den korte rente falder mere end den lange, skriver Niels Christensen, der er chefanalytiker hos Nordea, i en morgenkommentar.

Den tiårige rente har ikke været over den toårige siden juli 2022 - nogenlunde samtidig med, at inflationen i USA også toppede. Det skete i juni samme år på 9,1 pct.

Mandag morgen er afstanden mellem den toårige og den tiårige amerikanske rente 19 basispoint.

Mandagen byder ikke på tunge nøgletal, der for alvor har potentiale til at flytte renterne.

Tirsdag sætter Federal Reserve gang i sit to dage lange rentemøde, men forventningen om en rentenedsættelse gælder først mødet i september.

For denne uges møde indregner investorerne lige nu en sandsynlighed på blot 4 pct. for en rentenedsættelse.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge