Obligationer/tendens: Udsigt til en rente i ro inden amerikansk kongetal

Udgivet den 05-01-2024  |  kl. 07:15  |  

Obligationsmarkedet ser ud til at holde sig i ro, når den indledende handel går i gang fredag. Senere vælter det nemlig ind med nøgletal, der kan sætte retningen for renterne.

Først med inflationsdata fra eurozonen og senere er der også nyt fra USA med nøgletal fra servicesektoren og den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for december - også kaldet kongetallet.

- Bliver der rystet en cocktail af højere end ventet jobskabelse, inflation og aktivitet i den amerikanske økonomi, kan det presse renterne noget op og dæmpe risikoappetitten gevaldigt, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en morgenkommentar.

Torsdag lukkede renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation 7 basispoint højere i 2,33 pct.

I USA steg den toneangivende tiårige T-bond torsdag med 8 basispoint til 4,00 pct. Det er 3 basispoint højere end ved dansk lukketid torsdag. Fredag morgen handles statsobligationen i samme niveau som ved amerikansk lukketid på markedet i Tokyo.

Den helt store begivenhed fredag er den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der kommer klokken 14.30.

I november blev der skabt lidt flere nye job i USA, end hvad der var ventet. Samtidig steg lønningerne med 0,4 pct. fra måneden før.

- Vi hæfter os dog ved, at jobvæksten i flere private erhverv er aftaget en del, og beskæftigelsen blandt vikarer, der betragtes som en ledende indikator, falder. Det peger i retning af, at arbejdsmarkedet underliggende bremser op, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Han venter, at der i december vil være skabt 160.000 nye arbejdspladser. Estimatet indsamlet af Bloomberg ligger på 175.000.

Hvis der bliver skabt flere job end ventet, kan det ifølge Mathias Dollerup Sproegel presse renterne op.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation
06:50 Ambu får sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken
06:42 Asien: Japansk lyspunkt slukket i stemningsforladte markeder