Obligationer/tendens: Udsigt til mindre rentefald med fokus på amerikansk jobrapport

Udgivet den 07-03-2025  |  kl. 07:15  |  

Det amerikanske arbejdsmarked kommer til at løbe med overskrifterne fredag, hvor renten ventes at åbne med mindre fald.

Fornyet usikkerhed skabt af de mange skiftende meldinger om told var torsdag aften med til at trække de amerikanske renter lidt ned, da investorerne frygter, at den af USA indledte handelskrig kan påvirke den økonomiske vækst negativt.

Yderligere skabte et solidt pres på de amerikanske aktiemarkederne også øget efterspørgsel efter statsobligationerne.

Torsdag aften endte den tiårige amerikanske statsobligationsrente med et marginalt fald i 4,28 pct. og fredag morgen forrentes den i 4,24 pct. Det er 8 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

Herhjemme steg renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i 2033 på med 6 basispoint til 2,56 pct. efter et voldsomt hop onsdag på 27 basispoint, hvor renten var drevet op af udsigten til milliardstore investeringer i Tyskland.

Fredag i sidste uge gik handlerne på weekend med en rente i 2,14 pct.

Ugens klart vigtigste nøgletal lander fredag eftermiddag i form af den amerikanske arbejdsmarkedsrapport.

Jobrapporten får ifølge seniorøkonom Mathias Dollerup Sprogel fra Sydbank enorm fokus, da investorerne vil se, om den seneste tendens med svage nøgletal i USA skal forlænges med brædder eller ej.

Onsdagens skuffende jobrapport fra ADP over det private amerikanske jobmarked viste en sølle jobskabelse på 77.000 i februar, hvilket var langt færre end økonomernes forventning på 140.000.

Økonomer adspurgt af Bloomberg News venter, at dagens officielle jobrapport viser en jobskabelse på 160.000 i februar, hvilket vil være en stigning fra 143.000 i januar.

- Hvis jobvæksten lander under 100.000 personer, så kan det presse de amerikanske renter kraftigt ned, da det vil øge sandsynligheden for nye rentenedsættelser i USA. Samtidig vil det helt klart så tvivl om styrken af opsvinget i USA, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

Fokus vil også være på arbejdsløsheden, der ventes fastholdt på 4,0 pct. samt de gennemsnitlige timelønninger, der også ses fastholde niveauet på 4,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:59 ECB's Kazaks: Usikkerheder bør holde rentenedsættelse i april i spil
17:55 Europa/lukning: Tysk kemikoncern i stort dyk på planer om aktiesalg i rødt marked
17:36 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:09 Fredagens obligationer: Renter faldt tilbage på dag med vigtig jobrapport
17:07 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:04 Fredagens aktier: Amerikansk nedtur trak danske aktier i dybet - Zealand faldt mest
16:39 Torm får skåret knap en tredjedel af kursmålet til 124 kr. af ABG
15:53 Trump truer Rusland med sanktioner og told
15:47 USA/åbning: Jobtal og toldtrusler giver rød amerikansk start - Broadcom går modsat
15:31 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - giver plads til lavere renter omkring sommer
14:52 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - og giver plads til laver renter omkring sommer
14:41 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:36 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:32 STG får sænket anbefalingen til "hold" hos Carnegie efter årsregnskab
14:25 USA/tendens: Chokket har lagt sig - prop i amerikanske aktiefald før vigtige jobtal
14:15 EU vil fremskynde gennemgang af banksektoren i frygt for amerikansk dominans
13:19 Europa/aktier: Tysk kemikoncern dykker på planer om aktiesalg i rødt marked
12:17 Obligationer/middag: Renterne dykker forud for vigtig jobrapport
12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec