Obligationer/tendens: Udsigt til rentestigning op til centralbankmøde

Udgivet den 01-11-2023  |  kl. 07:21  |  

Der udsigt til stigende renter i et afventende marked onsdag, når handelen åbner ved 9-tiden. Dagens væsentligste begivenhed finder dog først sted efter dansk lukketid, hvor den amerikanske centralbank, Fed, afslutter rentemøde og holder pressekonference. Men i løbet af dagen kommer der tal fra USA, der kan rykke.

Der er onsdag morgen et efterslæb til USA, hvor renten steg efter dansk lukketid.

Den toneangivende danske tiårige rente endte tirsdag 4 basispoint lavere i 3,07 pct. Rentefaldet kom, efter at den første af tre væsentlige begivenheder denne uge faldet heldigt ud. Inflationen i Europa faldt mere end ventet.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 4 basispoint til 4,93 pct. i den ordinære handel tirsdag. Onsdag morgen i Asien ligger renten på den tiårige T-bond i 4,91 pct. Det er 5 basispoint over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

FOKUS PÅ CENTRALBANK I AFTEN

Ugens tilbageværende to store begivenheder bliver rentemeddelelsen fra den amerikanske centralbank onsdag aften og fredagens jobrapport fra USA.

- Det helt store fokus vil være på, hvordan Fed-chef Powell tolker de seneste meget stærke vækstsignaler fra den amerikanske økonomi. Hvis Powell åbner døren på klem for en renteforhøjelse til december, kan det presse renterne noget op, vurderer seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel.

Forventningerne i markedet er ifølge estimater fra Bloomberg at der ikke på dagens møde kommer en rentenedsættelse. I følge Sydbank er der en 30 pct.s sandsynlighed for endnu en renteforhøjelse på december-mødet.

FLERE USA-TAL

Der vil onsdag også blive holdt et vågent øje med andre amerikanske nøgletal. Blandt andet ISM-indekset for industrien for oktober, der vil vise om den moderate stigning i ISM-indeksets industriindeks i de seneste måneder fortsætter.

Der kommer også tal for det amerikanske arbejdsmarked onsdag op til fredagens jobrapport. JOLTS-rapporten kl. 15.00 vil fortælle nyt om efterspørgslen efter arbejdskraft i USA.

Inden da, kl. 13.15, kommer ADP-rapporten, der kan give en bud indikation af udviklingen i fredagen jobrapport.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯