Obligationer/tendens: Udsigt til stille kampdag
Der er udsigt til en stille dag på rentemarkedet, og generelt på de finansielle markeder, hvor de fleste børser holder lukket på Arbejdernes international kampdag - 1. maj. Der er dog åbnet i USA, men de fleste nordiske markeder og Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien holder lukket.
De amerikanske obligationer ligger torsdag morgen stort set uændret i forhold til ved dansk lukketid. Der kan dog komme bevægelser fra amerikanske nøgletal.
USA leverer blandt andet det ugentlige arbejdsløshedstal og PMI-tal.
Onsdagens udmelding efter mødet i den pengepolitiske komite i den amerikanske centralbank tirsdag-onsdag var ikke overraskende. Renten blev fastholdt og obligationsopkøbene mindsket med 10 mia. dollar.
Endvidere udtalte banken, at væksten i den økonomiske aktivitet har fået det bedre, og at husholdningernes forbrug synes at stige hurtigere. Banken gentager også, at renten vil forblive lav i en betragtelig periode â også når obligationsopkøbene er stoppet.
Onsdag lukkede den danske rente med et fald på 3 basispoint til 1,53 pct. Renten toppede midt på dagen i lige over 1,57 pct., men kendte kun en vej - ned - efter tallene for udviklingen i det amerikanske bruttonationalprodukt blev frigivet.
Den amerikanske økonomi voksede med bare 0,1 pct. i første kvartal på annualiseret basis, mens økonomer ifølge Bloomberg News ventede en vækst på 1,2 pct.
Kl. 14.30 rammer nøgletallet for nytilmeldte ledige fra USA for sidste uge markedet. Der ventes 320.000 nytilmeldte ledige mod 329.000 ugen før. Samtidig kommer der tal for det personlige forbrug og den personlig indkomst for marts. Her ventes en stigning på 0,6 pct. og 0,4 pct. mod 0,3 pct. i februar.
Kl. 16.00 leverer amerikanerne ISM-indekset for fremstillingsindustrien for april. Det ventes at lande på 54,3 for april mod 53,7 i marts. Estimaterne ligger dog mellem 53,0 og 56,2.
/ritzau/FINANS
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›