Obligationer/åbning: Øgede forventninger til Federal Reserve giver rentefald fra start

Udgivet den 19-06-2024  |  kl. 08:57  |  

Forstærket tro på mere end én rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er med til at sende de danske statsrenter ned onsdag morgen.

Her fortsætter de lange renter ned efter et dyk på 1 basispoint til den toneangivende tiårige rente tirsdag efter svage detailsalgstal fra USA.

Onsdag morgen falder renten med yderligere 4 basispoint til 4,42 pct.

- I sidste uge ændrede Fed sit dot-plot - Fed-medlemmernes renteforventninger - fra tre til kun en enkelt rentenedsættelse inden udgangen af 2024. Men efter et svagt detailsalg tirsdag er markedsforventningerne til en rentenedsættelse allerede til september steget til tæt på 70 pct., og der er indpriset rentenedsættelser på i alt 47 basispoint i løbet af andet halvår - altså næsten to rentenedsættelser, skriver Niels Christensen, der er chefanalytiker hos Nordea, i en kommentar onsdag morgen.

I USA faldt renten på den toneangivende tiårige T-bond efter detailsalgstallene med 6 basispoint til 4,22 pct. Onsdag er det amerikanske marked lukket på grund af Juneteenth-helligdagen, der markerer slaveriets ophør.

Det betyder også, at handelsdagen umiddelbart ser ud til at blive afdæmpet, da der heller ikke er større amerikanske nøgletal i kalenderen, og fra Europa er de skemasatte tal ikke offentliggørelser, der normalt flytter stort på renterne.

Fra USA byder helligdagen dog på en offentliggørelse af juniudgaven af NAHB-boligindekset, som umiddelbart er den største planlagte makronyhed i løbet af dagen.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank