OECD: Stor ros til det danske telemarked

Udgivet den 29-11-2000  |  kl. 12:41  |  

København--29. november--NetPosten--Det danske telemarked får ros i den nyligt offentligjorte rapport fra OECD om strukturelle reformer i Danmark. Det danske telemarked er blandt de mest åbne i OECD, og priserne er blandt de laveste, lyder konklusionen. Der er også ros til regeringen, fordi man har arbejdet for den fri konkurrence.

- Jeg glæder mig over, at OECD-rapporten indeholder så meget ros til vores indsats på teleområdet. Og ligesom OECD er jeg meget optaget af fortsat at sikre en effektiv konkurrence på telemarkedet. Jeg tror dog, at man har hæftet sig ved for gamle tal, og jeg tror ikke, at man skal afskære Tele Danmark fra nye telemarkeder, siger forskningsminister Birte Weiss (S) i en kommentar til rapportens analyse af det danske telemarked.

Udgivet af: NPinvestordk