Onsdagens aktier: Energi- og medicinalaktier fløj til tops i grønt C25

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 17:39  |  
Arkiv: Foto

Ørsted og Vestas endte i toppen af et grønt C25 på en dag, der bød på amerikanske inflationstal og efterdønningerne af nattens tv-debat mellem de to amerikanske præsidentkandidater Kamala Harris og Donald Trump.

Generelt klarede energiaktierne sig godt efter nattens tv-debat, efter Kamala Harris blev tolket som værende vinderen.

Da Republikanernes Donald Trump er erklæret modstander af havvindmøller og for meget støtte til vedvarende energi, var det med til at løfte de grønne aktier, som samtidig også blev understøttet af analytikerord.

Medicinalaktierne Zealand og Novo fik også optur i løbet af dagen efter gode nyheder om vægttabshåb.

Samlet set betød det, at eliteindekset C25 steg 1,1 pct. til 1973,23.

Onsdag bød også på inflationstal fra det amerikanske forbrugerprisindeks, hvor både den overordnede inflation og kerneinflationen udviklede sig som ventet på årsbasis. Dog gemte der sig en skuffelse på månedsbasis, da kerneforbrugerpriserne steg 0,3 pct. mod ventet 0,2 pct.

- Der var ikke den helt store afvigelse fra det forventede, men alligevel nok til, at markedet lige fik et dyk oven på tallene. Markedet steg så hurtigt igen, og slutter så alligevel på det niveau, vi så lige efter tallene. Jeg synes, vi har set det mange gange før. Markedet bliver lidt i tvivl om hvilket ben, det skal stå på, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank.

ØRSTED FIK LØFTET KURSMÅL HOS BRITISK STORBANK

I toppen af eliteindekset var energiselskabet Ørsted, som af britiske HSBC har fået løftet sit kursmål til 480 kr. fra 455 kr.

Anbefalingen er samtidig fastholdt på "hold", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Ændringen kommer efter sidste uges nyhed om, at Ørsted har vundet solide afregningskontrakter på dele af de to britiske havvindprojekter Hornsea 3 og 4 i Nordsøen.

Samtidig blev Ørsted også understøttet af en god start på præsidentkampen for Demokraternes vicepræsident Kamala Harris, der ventes at have en venligere linje over for havvindmølleprojekter i USA end sin modstander Donald Trump.

Ørsted-aktien toppede onsdag C25-indekset med en stigning på 5,5 pct. til 429,70 kr.

Vestas-aktien havde ligeledes en god dag efter nattens tv-debat. Aktien steg 4,1 pct. til 155,35 kr.

GODE NYHEDER FOR NOVOS VÆGTTABSHÅB

Bivirkningerne ved Novo Nordisks vægttabshåb Amycretin er på linje med andre vægttabsbehandlinger, og det lover godt for klassen af amylin-analoger som en potentiel næste generations behandling af fedme.

Det vurderer DNB's analytiker Rune Majlund Dahl efter præsentationen af bivirkningsprofilen for Amycretin ifølge Bloomberg News.

Blandt de potentielle fedmebehandlinger baseret på amylin-analoger findes også danske Zealand Pharmas Petrelintid.

Både Novo Nordisk og Zealand Pharma klarede sig godt i onsdagens handel. Novo steg 1,74 pct. til 890,50 kr., mens Zealand-aktien steg 5 pct. til 895,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Saab ramt af amerikansk forespørgsel - GSK gik til vejrs
17:11 Feds Goolsbee affejer inflationsskuffelse: Trenden viser fornuftig udvikling
17:09 Torsdagens obligationer: Renterne endte næsten uændrede efter amerikanske inflationstal
17:07 Torsdagens aktier: DSV og de grønne aktier hang i bremsen
16:52 Novos køb af Catalent vækker bekymring: Amerikansk senator vil have handelen kulegravet
16:38 Vestas og Fortum begraver stridsøksen: Indgår forlig i sag om russisk projekt
15:37 USA/åbning: Sur åbning med Tesla i fokus inden Robotaxi-arrangement
15:03 Danske Bank: Stigende transportpriser bag inflation til den høje side i USA
14:57 Unibrews kursmål hæves til 440 kr. fra 410 kr. hos Jefferies
14:42 Overraskende høj amerikansk inflation får afmålt reaktion
14:37 Inflationen i USA når laveste niveau siden februar 2021 - men kerneinflationen tager til
14:32 En del flere nytilmeldte ledige amerikanere end ventet i sidste uge
14:17 Tesla vil præsentere selvkørende bil på Robotaxi Day
14:01 USA/tendens: Tesla i fokus op til Robotaxi-arrangement - Futures falder
13:43 Nordea og Danske Bank får snittet kursmålene til hos amerikansk børshus
12:56 Medier: Selskab bag Louis Vuitton vil købe fransk fodboldklub
12:53 Mindre banker opjusterer - turen er nu kommet til DAB
12:51 Europa/aktier: GSK går til vejrs oven på forlig - Unibrew skraber bunden
12:47 Amerikanske Delta Airlines i for lav flyvehøjde
11:53 Obligationer/middag: Renterne kravler højere op til amerikanske inflationstal