Onsdagens aviser med FLSmidth, Tryg og Carlsberg

Udgivet den 12-02-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

DANSK INDUSTRI VIL SLUGE DANSK BYGGERI

Landets største og tredjestørste erhvervsorganisation vil smelte sammen i en kæmpefusion, når Dansk Byggeri efter planen flytter ind under DI. Sammenlægningen kan blive starten på en bølge af fusioner. Især mindre organisationer har svært ved at følge med tidens komplekse krav til klima, digitalisering, EU og skatteforhold. (Forside, side 14-15)

BANKER FÅR ENDELIG LOFT PÅ MILLIARDPROVISION

Et år efter de blev bedt om det, har kun halvdelen af landets seks største banker sat loft over den formidlingsprovision, investeringskunder betaler til dem. Danske Bank, Nykredit og Spar Nord lagt loft over. (Side 6-7)

FLS-AKTIEN STEG SOM RAKET EFTER POSITIVT ÅRSREGNSKAB

Koncerndirektør Thomas Schulz i FLS forventer voldsomt forbedret profit i løbet af kun to til tre år. Allerede små forbedringer ventes i 2020. (Side 8)

BANK FANGET MELLEM MYNDIGHEDER

Arbejdernes Landsbank brød loven, da den smed en kunde på porten. Topchefen føler, at han er fanget mellem flere forskellige regelsæt. (Side 9)

INVESTORER IGNORERER WHO-FRYGT FOR CORONA

I USA siger Fed-chefen, Jerome Powell, at det er alt for tidligt at forsøge at regne på, om vækstfaldet i Kina grundet coronavirus også vil ramme USA's økonomi. (Side 18-19)

VIRUSFRYGT FÅR INVESTORER TIL AT SÆLGE UD AF LUFTFARTSAKTIER

Coronavirusset har fået adskillige flyselskaber til at aflyse flyafgange til og fra Kina. Hos Aktieinfo fraråder man at købe op i luftfartsaktier. (Side 20)

STÆRKESTE START PÅ ÅRET FOR AKTIER SIDEN 2014

Danske aktier har haft en god start på 2020 med den stærkeste start i seks år. Forklaringen er lave renter og bundsolide regnskaber. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

VAGTHUND SENDTE 117 RØDE ADVARSLER TIL SKATTEMINISTERIETS TOP

Der er store huller i skattevæsenets kontrol med import af biler, told og selskabsskat. Sådan lyder nogle af konklusionerne fra Skatteministeriets egen vagthund, koncernrevisionen, i 75 rapporter. Folketinget har hidtil fået afslag på at læse rapporterne. (Forside, side 4-6)

FORLØB I KORRUPTIONSSAG UNDERMINERER TILLIDEN TIL MYNDIGHEDERNE

En dansk ambassadør gik direkte til Carlsbergs ledelse med en whistleblowers tip om mulige ulovligheder i koncernens indiske datterselskab. (Side 7)

OPRØRERE SKUBBER TIL FORMANDSSTOLEN I TRYGHEDSGRUPPE

Der er opbrud i Tryg-familiens bagland. Medlemmerne - og dermed kunderne i Tryg Forsikring - siger nej til fortsatte prisstigninger på forsikringer. De kræver flere penge til uddelinger i Trygfonden og mere demokrati og gennemsigtighed med pengestrømmene i Tryg. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KRITIK AF CHEFLØNNINGER BYGGER PÅ MISUNDELSE

Formand for landets største pengetank og tidligere topchef i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, har svært ved at forstå den forargelse, der er omkring høje lønninger til direktører. Han mener, den ofte er begrundet i misundelse. (forside, side 6-7)

FLS-CHEF OPFYLDTE IKKE MÅLSÆTNINGERNE

Resultaterne i 2019 kostede Thomas Schultz hans lønbonus. Nu skal han udnytte den grønne og digitale omstilling, men det tager tid i en konservativ branche. (Side 4)

DANSK BATTERI-PIONER HUL IGENNEM TIL GLOBAL BILINDUSTRI

Batteri-selskabet Lithium Balance har siden 2006 arbejdet på en af de afgørende dele af en elbil. Nu er der for alvor kommet gang i aftalerne med de store bilproducenter. (Side 8-9)

CORONAVIRUS HAR RAMT DOLLAR OG SKABER PROBLEMER FOR INDTJENINGEN

Dollar er styrket kraftigt siden coronavirusets udbrud. Flere amerikanske selskaber melder om negative effekter på salget, der kan få konsekvenser for indtjeningen i de kommende kvartaler. (Side 11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

11:41 Puma i største fald siden 2001 efter skuffelser
11:32 Aktier/middag: Tryg taber pusten efter undervældende årsregnskab i fladt C25
10:46 Rockwool får sænket anbefalingen til "neutral" hos finanshuset On Field
10:42 Ørsted står foran en svært valg mellem at sælge fra eller at rejse ejenkapital mener storbank
10:32 Cheføkonom ser norsk inflation på vej under kontrol: Det er snart tid til lempelser
10:11 Norges Bank vil sænke renten til marts
09:57 Schweizisk GN-rival løftes af roser fra Morgan Stanley: Pc-markedet er nu mere positivt
09:55 Netcompany indgår skatteløsningsaftale i Grækenland til værdi af 70 mio. euro
09:44 Tryg nærmer sig afslutning for tilpasning af industriforretning
09:12 Swedbank er i hopla efter bedre end ventet regnskab
09:12 Trygs topchef om inflationen: Den kommer også til at fylde i 2025
09:10 Aktier/åbning: Tryg straffes for regnskabsskuffelse og trækker C25 med ned
09:07 Vejrskader trak en flig af tæppet væk under Tryg i fjerde kvartal mener Jyske Bank
08:58 DFDS får skåret knap en tredjedel af kursmålet af SEB efter nedjustering
08:56 Obligationer/åbning: Renterne holder stand før norsk rentemøde
08:49 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
08:44 FLSmidth-konkurrenten Sandvik overgår forventningerne i mineudstyrsdivisionen
08:40 Aktier/tendens: Tryg skuffer med kvartalstal i sløj start på dansk regnskabssæson
07:38 Trygs forsikringsdrift lidt lavere end ventet og investeringer trækker gevaldigt ned
07:37 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger