Onsdagens aviser med Kbh.s Lufthavne, Parken og Deloitte

Udgivet den 19-05-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

RØDGLØDENDE JOBMARKED ER TÆT PÅ REKORD

Det er snublende tæt på, at rekordmange er i beskæftigelse og næsten umuligt at skaffe ledig arbejdskraft. (Forside, side 18-19)

TIDLIGERE MÆRSK-CHEFER VIL SKABE FØRSTE CO2-REDERI

Ændret CO2-afgift kan skabe grobund for en ny forretning: at sejle forurening til Island og hælde det i undergrunden. (Side 4)

POLARIS REJSER NY FOND MED TUNGE PROFILER

Kapitalfonden Polaris vil rejse ny fond på 1 mia. kr. og går efter minoritetsposter med tidligere Danica-chef Jesper Langmack i spidsen. (Side 6-7)

DELOITTE KØBER EKSPERT I FORSYNINGSKÆDER

Virksomheder efterspørger rådgivning om forsyningskæder, og det får nu Deloitte til at købe konsulenthuset Syncronic med 30 ansatte. (Side 8)

FLIRTEN MELLEM BANK OG FORSIKRING BLIVER MERE SERIØS

"Partnerskab" er et buzzword i forsikringsbranchen, men ambitionsniveauet svinger, og Danmark halter langt efter udlandet. (Side 10)

XELLIA PHARMACEUTICALS TABER 133 MIO. KR.

Antibiotikafirma Xellia Pharmaceuticals fra Amager fik underskud i 2020 oven på et rekordår i 2019. Topchef forventer vækst fra 2022. (Side 12)

ER TECH-RALLY ENDEGYLDIGT SLUT? INVESTORER VENDER AKTIERNE RYGGEN

Investorerne skiller sig i stor stil af med de højtflyvende tech-aktier, viser frisk rundspørge fra storbanken Bank of America Merril Lynch. (Side 24-25)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKERNE ER SKEPTISKE OVER FOR NYE BOLIGINDGREB

Galoperende prishop på boliger i især storbyerne får både Nationalbanken og PFAs topchef til at efterlyse ny beskatning for at dæmpe overophedningen. Men ifølge en ny undersøgelse er danskerne ikke just begejstrede for avanceskat eller en ændring af rentefradraget. (Forside, side 4-9)

ERHVERVSGIGANTER I FÆLLES OPRÅB MOD WHISTLEBLOWER-FORSLAG

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har fremsat et forslag om en ny lov til beskyttelse af whistleblowere. Men nu råber landets største virksomheder vagt i gevær og finder det uhensigtsmæssigt, hvis en whistleblowers henvendelse skal håndteres af personer tæt på vedkommende. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FLERE KØBER NY BOLIG, FØR DE HAR SOLGT DEN GAMLE

Boligmarkedet er så ophedet, at mange familier nu køber en ny bolig, før den gamle er solgt - et fænomen, som kostede banker og uheldige boligkøbere dyrt, da finanskrisen ramte i 2008. (Forside, side 6-7)

KØBENHAVNS LUFTHAVNE MED STORT UNDERSKUD

Københavns Lufthavne leverede et driftsunderskud på 405 mio. kr. -- opgiver stadig at give prognose for 2021. (Side 4)

DANSK TEKNOLOGI FÅR GRØNT GENNEMBRUD I USA - SKAL FINDE VAND I CALIFORNIEN

Et konsortium med Rambøll, Skytem og Aarhus Universitet har vundet en ordre på over 100 mio. kr., som er den foreløbige kulmination på flere års arbejde med at styrke eksporten af dansk vandteknologi. (Side 8)

EKF HAR RUNDET 100 MILLIARDER PÅ VINDMØLLER OG RYKKER TIL UDLANDET

EKF - også kendt som Eksport Kredit Fonden - åbner kontorer i udlandet for at komme tættere på store internationale projekter. De første destinationer er New York og Singapore. (Side 10)

PARKEN FASTHOLDER SINE FORVENTNINGER TIL 2021

Parken venter forsat et overskud efter skat i Parken Sport & Entertainment på mellem 0 og 75 mio. kr. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:54 Ørsted har startet salgsproces for andel af stor britisk havmøllepark
17:53 Europa/aktier: Banker belastede mens Bessent bidrog til balance
17:14 Mandagens obligationer: Finanspolitiske strammer i USA presser renten ned
17:11 Mandagens aktier: I balance trods fald i tunge DSV og Mærsk
17:05 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
16:50 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
15:45 USA/åbning: Begejstring for Bessents som finansminister løfter aktierne
15:40 Ørsted blandt favoritterne inden for vedvarende energi hos UBS: Trump-frygten er "overdrevet"
15:15 Ørsted får sænket anbefalingen hos Goldman: Ser risiko for svækket afkast i havvind
15:14 Natixis rygtes i fusionsforhandlinger med Generali vedrørende kapitalforvaltning
14:31 Thyssenkrupp foreslår afvikling af 11.000 stillinger i udfordret stålenhed
14:28 USA/tendens: Bessents begejstrer børserne før handelsstart
14:05 Tørlastindekset Baltic Dry falder for sjette dag i træk
13:50 Macy's udskyder regnskab efter medarbejders rykken rundt på udgifter
13:38 Europa/aktier: Toldvenlig amerikansk finansminsiter holder fællesindeks i balance
13:14 Amerikansk materialistkæde bliver sendt i vejret efter opløftende regnskab
13:12 Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer børshus
12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister