Onsdagens aviser med Mærsk, FLSmidth og Ørsted

Udgivet den 30-10-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

FEMTEHØJESTE ANTAL VÆKSTVIRKSOMHEDER NOGENSINDE

Set over de sidste 25 år er antallet af vækstvirksomheder fortsat højt, men for første gang siden 2015 ses nu et mindre fald. Et fald, som ifølge overvismand meget vel kan fortsætte i 2020, hvis væksten aftager. (Forside, side 6-7)

IT-KOMET SKYDER GANG I MILLIARDVÆKST I TYSKLAND

Den danske it-koncern Conscia overtager tysk partner og planlægger flere opkøb, som skal føre til milliardomsætning i Tyskland. (Side 8)

MÆRSK I STORT SATS PÅ ALKOHOLBRÆNDSTOF

Sammen med flere af dets største kunder, heriblandt H&M og BMW, satser A.P. Møller-Mærsk på at udvikle biobrændsel baseret på alkohol. (Side 9)

FLS-CHEF VILLE SÆTTE PRIS PÅ MINDRE PANIK

Topchef i FLS, Thomas Schulz, ser en tendens til, at selv små nyheder om handelskrigen bliver blæst op, og det sætter sig i mentaliteten og skader forretningen. (Side 10)

SPIES ER SOLGT - KØBER KAN VÆRE KAPITALFOND

Efter en handel på bare tre og en halv uge er det danske rejsebureau Spies blevet solgt. Den nye ejer bliver præsenteret på et pressemøde i Stockholm onsdag. Den ny ejer kan være en kapitalfond. (Side 11)

ØRSTED SÆNKER HAVVINDAFKAST EFTER HISTORISK UNDERVURDERING

Produktionen fra Ørsteds havvindmøller er ikke så effektiv, som hidtil antaget. Selskabets årlige omkostninger skal reduceres 500-600 mio. kr. fra 2020 til 2022 via blandt andet medarbejderreduktion. (Side 12)

JYSK BLIVER I FAMILIENS EGNE HÆNDER

Lars Larsens søn har sat sig for bordenden i det familieejede dyneimperium. Strategien ligger fast, og der er ikke ændret på ret meget. (Side 13)

FALCK SKAL GØRES STØRRE

Falck erklærer sin finansielle turnaround for fuldendt og vil nu vinde nye kunder. Koncernen er mere ambitiøs end nogensinde før ifølge topchef Jakob Riis. (Side 15)

ERLINGSKE BUSINESS

ØRSTED SKAL SPARE TRODS LYSE UDSIGTER FOR HAVVINDENERGI

Det statsejede energiselskab Ørsted skal spare og må samtidig skrue ned for forventningerne til fremtiden, fordi selskabet har overvurderet produktionen fra havvind. Det kostede aktionærerne dyrt i går. (Forside, side 3)

FÆRRE VINTERGÆSTER KAPPER MILLIONER AF TIVOLI-OVERSKUDDET

Tivoli har tjent lidt færre penge i 2019 på sin forlystelsespark i København. Det skyldes blandt andet, at der har været færre gæster end forventet i vintersæsonen. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KAPITALFOND VIL BYGGE EN DIGITAL SVÆRVÆGTER

Kapitalfonden Catacap har åbnet pengekisten og opkøbt de to markante webbureauer, Danaweb og Optimeo. De bliver samtidig slået sammen til en ny markedsleder i Danmark. (Forside, side 6-7)

JYSK- FAMILIEN INVESTERER FORTSAT STORT I KÆDEN

Jacob Brunsborg, som nu er bestyrelsesformand for familiekoncernen Jysk, har som klart mål at fortsætte faderens ekspansion af den globale detailkæde. (Side 4)

FALCK SKAL GENFINDE SELSKABETS DNA

Redningskoncernen Falck har sat punktum for to års opslidende turnaround, der har slidt på organisationen. Nu skal koncernen udvikles, og medarbejdernes glæde skal genskabes. (Side 12-13)

KUNDER NEDSAVER ORDREBOGEN I FLSMIDTH

Ordrebogen er skrumpet ind med en tredjedel i tredje kvartal hos FLSmidth, der for nylig nedjusterede forventningerne til året. (Side 12)

ØRSTED SKRUER NED FOR DE LANGSIGTEDE PROGNOSER

Nye beregninger viser, at Ørsteds hidtidige prognoser har overvurderet energiproduktionen i en række havvindmølleparker, og det får den danske energikoncern til at sænke de langsigtede forventninger. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering