Onsdagens aviser med Mærsk, Vestas og Københavns Lufthavne

Udgivet den 14-08-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

FEM SVÆRE SLAG VENTER A.P. MØLLER-MÆRSK

Når A.P. Møller-Mærsks topchef, Søren Skou, torsdag gør status over årets første seks måneder, står han over for en stribe udfordringer: nye brændstofkrav, handelskrigen mellem Kina og USA, opbremsning i verdenshandlen, besværlige strategimål og brexit. (Forside, side 6-7)

DFDS: INGEN KAN FORESTILLE SIG EN VÆRRE SITUATION I ENGLAND

Danmarks næststørste rederi, DFDS, lider under udsigten til brexit. Tirsdag nedjusterede rederiet forventningerne til resten af året i forbindelse med regnskabet for andet kvartal, og det skyldes den turbulente udvikling i Storbritannien. (Side 6-7)

UDLÅNSKRAV TVINGER BANKFILIALER TIL AT LUKKE

Krav til bankerne om sikkerhed ved udlån betyder, at Sparekassen Sjælland-Fyn må lukke filialer i København. Socialdemokratiet har tidligere kritiseret kravene til bankers udlån. (Side 8)

STOR TVIVL OM INDTJENINGEN I VESTAS

Vestas' topchef, Henrik Andersen, skal for første gang i ilden torsdag, når Vestas fremlægger tal for den første halvdel af selskabets travleste år nogensinde. (Side 9)

DANFOSS' VÆKST ER FALDET SYV KVARTALER I TRÆK OG ER NU NUL

Danfoss' topchef, Kim Fausing, er forberedt på meget lav vækst - eller direkte tilbagegang - i andet halvår på grund af handelskrig og global usikkerhed. (Side 14)

ALK ER ET ÅR FORAN OPRYDNINGSPLAN

Allergikoncernen ALK er tæt på at være det hurtigst voksende farmaselskab i Europa, mens der samtidigt ryddes op i virksomheden. (Side 14)

ØRSTED SLÅR GENMAB AF AFKASTTRONEN

Ørsted har, siden koncernen blev børsnoteret, lavet et gennemsnitligt årligt afkast på lige over 41 pct. Dermed overtager Ørsted førstepladsen i afkast efter Genmab. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

SVENSK KLIMABEVIDSTHED KAN RAMME KØBENHAVNS LUFTHAVN

Større bevidsthed om klimaet har i stigende grad fået svenskerne til at blive på landjorden. Den tendens kan brede sig til Københavns Lufthavn, der allerede har måttet spejde forgæves efter et øget antal passagerer denne sommer. (Forside, side 4-5)

FINTECHANGREB PÅ BANKER OG KORTGIGANTER MED BILLIGERE BETALING

Den danske virksomhed Nordic API Gateway er gået i luften med en ny platform, der gør det muligt for andre virksomheder at udvikle deres egne betalingsløsninger med konto-til-kontobetaling i hele Norden. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MODEINDUSTRIEN HAR IKKE STYR PÅ TØJFORBRUGET

Den danske modebranche presses af, at tøj konstant sælges via udsalg - og det store tøjforbrug rammer branchens forsøg på at producere mere bæredygtigt. DK Companys Jens Poulsen vil forsøge at omstille forretningen - og det selv om det måtte koste omsætning. (Forside, side 6-7)

DANFOSS SER VOKSENDE GLOBAL KRISESTEMNING

Væksten bremser op i Danfoss, som havde nulvækst i andet kvartal. Industrigiganten forudser, at dele af det globale erhvervsliv kan få negativ vækst i andet halvår. (Side 8)

TDC OFRER PROFITTEN PÅ KORT SIGT

TDC-koncernen har skruet op for investeringerne, og det kan ifølge TDC's finansdirektør mærkes på bundlinjen. Spørgsmålet er så, om det vil give gevinst de kommende år. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder