Onsdagens aviser med SAS, FLSmidth og Ambu

Udgivet den 01-07-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

STATSMILLIARDER SKAL SIKRE SAS NY START I 2022

SAS skal genstartes med kapitalindsprøjtning på 8,5 mia. kr. og spareplan for 4 mia. kr. Koncernchef Rickard Gustafson vil have det bedste rutenet og en moderne og grøn flåde, der kan give SAS en konkurrencefordel i 2022, når flytrafikken igen bliver normal. (Forside, side 6-7)

NYKREDIT TRÆKKER GREVE IRETTEN I SAG OM RENTESWAP

Greve Christian G.P. Moltke sad i Forenet Kredits repræsentantskab indtil 2019. Nu tror han på sejr i sag om, hvad en renteswap skal koste. (Side 9)

ATP TÆT PÅ AT FÅ STATENS NYE KRISEFOND PÅ 10 MIA. KR.

Folketinget er på vej til at sætte Danmarks største pensionsselskab, ATP, i spidsen for ny milliardstor krisefond. (Side 12)

DANSKE INVESTORER TABTE 454 MIA. KR. I FØRSTE KVARTAL

Kurstæsk på de finansielle markeder har fået danskernes formue til at dykke med knap en halv billion kr. Økonom venter hurtigt comeback. (Side 14)

FIRMAER MISTER 31 PCT. AF DERES EKSPORT

64 pct. af eksportvirksomhederne i DE har lavere omsætning sammenlignet med sidste år. Det er rigtig slemt, advarer DE. (Side 16)

C25-INDEKSET ER SPURTET FRA NÆSTEN HELE VERDEN I 2020

Det danske C25-indeks og det amerikanske Nasdaq-indeks er de klare vindere i løbet af første aktiehalvår i 2020. Teknologi og sundhed har været vinder. (Side 20-21)

ANALYTIKERE: AMBU ER FØRSTE HALVÅRS STORE VINDERAKTIE

Årets første seks måneder er gået, og zoomer man isoleret ind på, hvordan de danske C25-aktier har klaret sig, så springer særligt én aktie i øjnene - Ambu. (Side 20-21)

BERLINGSKE BUSINESS

BRANCHEORGANISATION LANGER UD EFTER MODVILLIG KAPITALFOND

Topchefen for kapitalfondenes brancheorganisation, Henrik Sass Larsen, mener, at den svenske kapitalfond Procuritas har tabt al troværdighed, fordi den afviser at betale 650 mio. kr., som den i sidste uge blev pålagt at betale i erstatning til FSN Capital i kølvandet på skandalehandlen med Gram Equipment. (Forside, side 6-7)

SAS-TOPCHEF EFTER KÆMPE SPAREPLAN: VI ER TILBAGE IGEN I 2022

Tusindvis af ansatte er fyret fra SAS, efter at flyselskabet har lanceret store masseafskedigelser og besparelser. SAS vil nu flyve mod en grønnere fremtid, lyder det fra topchefen Rickard Gustafson, der håber at kunne genansætte tidligere medarbejdere, når krisen er overstået. (Side 4-5)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NORLYS ÅBNER FOR MILLIARDSATS

Energi- og teleselskabet Norlys med Niels Duedahl i spidsen vil massivt ind i mobiltelefoni. Stort opkøb er en mulighed. (Forside, side 6-7)

SAS SKAL GENOPBYGGES FRA BUNDEN

Rickard Gustafson skal føre SAS tilbage på sporet efter nærdødsoplevelse og redningskrans fra den danske og svenske stat. Han appellerer til kampånd hos de hårdtprøvede SAS-medarbejdere. (Side 4-5)

FLS-TOPCHEFEN HOLDER FAST I SORTE INDUSTRIER

Svære markedsforhold presser FLSmidth, hvis aktiekurs er slået et årti tilbage. Men topchefen har ingen planer om at få et nyt vækstben, selv om ingeniørkæmpen længe har ventet forgæves på bedre tider i sine to industrier. (Side 8-9)

OLIESELSKABER NEDSKRIVER AKTIVER FOR 260 MIA. KR.

Royal Dutch Shell vil nedskrive værdien af sine aktiver med op til 22 mia. dollars (145 mia. kr.). For to uger siden meldte BP om nedskrivninger for op til 17,5 mia. dollars (115 mia. kr.). (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal