Onsdagens aviser med SAS, Ørsted og Novo Nordisk

Udgivet den 02-12-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

LOKAL PRODUKTION STYRKET UNDER CORONAKRISE

Ordretilgangen eksploderer hos danske underleverandører. Fabrikslukninger i hele verden har fået virksomheder til at trække produktion tættere på. Det sker for at mindske forsyningsrisikoen. Ekspert frygter tilbageslag, når verden åbner. (Forside, side 6-8)

ERHVERVSLIVETS INVESTERINGER LÆGGER CORONACHOK BAG SIG

Økonomer frygtede corona ville give kæmpe dyk i investeringerne som efter finanskrisen. Men sådan er det langt fra gået. (Side 8)

SAS SATSER HELT FORKERT IFØLGE ANALYTIKER

Flere ruter og juletrafiksatsning kan risikere at blive et kostbart eksperiment for SAS, mens pandemien tager til i styrke overalt. (Side 10)

FIRE LAVPRISSELSKABER LURER PÅ SAS OG NORWEGIAN

Under den dybe krise, der har ramt både SAS og Norwegian, er det blevet tydeligt, at ungarske selskab Wizz Air, irske Ryanair, britiske Easyjet og lettiske Air Balti har fået appetit på det skandinaviske marked. (Side 10)

SKATTEREGNING PÅ 6,6 MIA. KR. TIL ØRSTED

Skattestyrelsen kræver 6,6 mia. kr. af Ørsted i skat og renter for to havvindparker. Selskabet vil anke afgørelsen. (Side 13)

KUN SEKS BANKER HAR UNDGÅET NEGATIVE RENTER

I de seneste år har danske banker på stribe indført negative renter på indlån. Kun få har undgået det. Det tyder dog på, at de snart følger trop. (Side 14)

DANSK RIVAL UDFORDRER NOVO-PILLE

Biograil kan med en legoagtig kapsel sende biologiske lægemidler via tarmvæggen ind i kroppen. Giganten Johnson & Johnson bakker op. (Side 16)

GLOBAL INTERESSE FOR AT SKRUE NED FOR LUKSUS OG OP FOR OPSPARING

En undersøgelse fra Schroders viser stigende interesse for at spare op til pensionen og bruge væsentligt færre penge på luksus. (Side 24-25)

BERLINGSKE BUSINESS

AMAZON KOMMER - MEN DANSKE NETBUTIKKER HAR RUSTET SIG

Med Sverige som brohoved er Amazon ved at etablere sig i Norden. Men effekten på lokale e-handlere bliver mindre end frygtet, vurderer en ny rapport. Øget omsætning under coronakrisen har nemlig fået danske netbutikker til at oppe sig på pris, udvalg og levering. (Side 4-5)

SKATTESTYRELSE KRÆVER 6,6 MIA. KR. AF ØRSTED

Energiselskabet Ørsted skal ifølge Skattestyrelsen betale dansk skat for to britiske havvindmølleparker. (Side 6)

OECD SER HÅB FORUDE - MEN MINDRE FOR DANMARK

Udsigten til en vaccine har fået OECD til at blive mere håbefuld i forhold til udsigterne for den globale økonomi. Men det er en fremgang, der i høj grad er trukket af Asien, mens Europa og USA rammes af den anden smittebølge. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

AMAZON VIL CHARME SIG IND PÅ DANSKE VIRKSOMHEDER

Den amerikanske nethandelsgigant Amazon buldrer frem på alle markeder under pandemien og lægger nu an til en charmeoffensiv over for danske virksomheder. (Forside, side 6-7)

HOBRO-UDVIKLER VIL BYGGE VERDENS STØRSTE BRINTFABRIK

Eurowind vil sammen med to partnere opføre et elektrolyseanlæg mellem Viborg og Hobro med tilhørende lager under jorden. (Side 4)

MODEKONCERNEN IC GROUP HAR LIDT KÆMPETAB

IC Group, der i 2019 forlod fondsbørsen, er hårdt presset af coronakrisen. Årsregnskabet byder på et massivt underskud efter skat på 154 mio. kr. (Side 11)

MAGASINS BRITISKE EJER ER TRUET AF LUKNING

Selv om Magasins britiske ejer er i store vanskeligheder, så kommer det ikke til at have indflydelse på den danske kæde, oplyser økonomidirektør. (Side 14)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: DSV trak fra alt og alle efter rygte om snarlig giganthandel
17:09 Torsdagens aktier: Tro på opkøb gav tocifret milliardgevinst til DSV-ejere i grønt marked
17:05 Nationalbanken følger ECB's eksempel og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Lange markedsrenter steg på trods af ECB's rentedyk
15:51 USA/åbning: Flad start med kæmpe fald til Moderna-aktien
15:34 Ambu får lagt ekstra oven i kursmålet hos Redburn
15:29 ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående
14:48 USA/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Nvidia og Boeing
14:29 ECB sænker renten for anden gang i år
14:24 Baltic Dry-indekset falder 1,8 pct. til 1927 point
14:20 MT Højgaard løber med renoveringsopgave på 300 mio. kr.
12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel