Onsdagens aviser med Vestas, Carlsberg og Mærsk

Udgivet den 06-04-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

AMBASSADØR TRUER ØRSTED MED AT LUKKE FOR GAS OM EN MÅNED

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, vil have, at Ørsted skal betale i rubler for gas, ellers er det "grundlaget for afslutningen af russiske gasforsyninger". Han peger på, at "sandhedens time kommer i slutningen af april." Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark afviser kravet. (Forside, side 6-7)

VESTAS VIL TRÆKKE SIG UD AF RUSLAND

Vestas har taget beslutningen om at forlade Rusland, fortæller topchef. Det skal ske på "kontrolleret vis," lyder det. (Side 10)

MILLIONKRAV MOD DANSKE BANK FRA PRESTIGESKOLE

Copenhagen International School fik 200 mio. kr. fra Mærsk-fond. Nu stævner skolen den bank, hvor fonden er storaktionær. (Side 12)

ØRSTED VIL UDVIKLE FLYDENDE HAVVIND MED OLIEKÆMPE

Ørsted har udset sig Spanien som et kommende vækstmarked. Energikæmpen vil sammen med Repsol udvikle flydende havvind i landet. (Side 13)

RINGKJØBING LANDBOBANK UDVIDEDE KREDITTEN TIL SKANDALEFIRMA

Scanleasings konkurs har efterladt Ringkjøbing Landbobank med en lang næse på 188,2 mio. kr. (Side 16-17)

BØRSNOTERINGER BREMSER OP EFTER VILDE REKORDER SIDSTE ÅR

Der har været nul børsnoteringer i Danmark siden nytår, og globalt er markedet bremset op. Man udskyder, men aflyser ikke, siger europæisk børschef. (Side 21)

BERLINGSKE BUSINESS

TO KØBERE BEJLER TIL CARLSBERGS RUSSISKE SELSKAB

Carlsberg valgte i sidste uge at sætte sin russiske forretning til salg efter Putins invasion af Ukraine og en ophedet debat i medierne. Nu har et russisk og et israelsk selskab allerede meldt sig som interesserede købere, der kan sende Carlsberg helt ud af det russiske marked. (Forside, side 6-7)

VESTAS VIL TRÆKKE STIKKET FULDSTÆNDIG I RUSLAND

Den danske vindmølleproducent Vestas har i knap en måned haft en række russiske vindmølleprojekter sat på pause. I går fortalte topchef Henrik Andersen på selskabets generalforsamling, at selskabet vil permanent ud af Rusland. Det er dog fortsat uklart, hvad der konkret skal ske med fire igangværende projekter. (Side 4)

DANSK EKSPORT FOR 177 MIA. KRONER I FARE VED TYSK GASSTOP

Selv om det lige nu er et stop for russisk olie og kul, der er på dagsordenen i EU, vokser bekymringen i dansk erhvervsliv for, hvad et muligt stop for import af russisk gas kan føre med sig. For selv om vi selv slipper billigt, er spørgsmålet, hvad der sker ved et stop for gas til vores største samhandelspartner. (Side 8-9)

DANSKE BANK RISIKERER REKORDSTOR BØDE FOR BRUD PÅ PERSONDATAREGLER

Datatilsynet kræver Danmarks største bank idømt en rekordstor bøde på 10 mio. kr. for ikke at kunne dokumentere, at indsamlede personoplysninger bliver slettet efter brug. Sagen er en udløber af skandalen om fejl i bankens gældsinddrivelse. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MÆRSK VIL SÆTTE VINDMØLLER OP PÅ HAVET

A.P. Møller-Mærsk vil have del i det hastigt voksende marked for havmøller. Selskabet har bestilt et stærkt specialiseret skib til opsætning af kæmpe vindmøller på havet. (Forside, side 6-7)

DANSKE BANK INDSTILLET TIL MILLIONBØDE

Landets største bank er blevet politianmeldt af Datatilsynet, der indstiller banken til en bøde på 10 mio. kr. (Side 4)

HEMMELIGHEDS-KRÆMMERI OM NY KAPITAL TIL ØRSTED VÆKKER KRITIK

Ørsted-ledelsen afviser, at et fortroligt bilag indeholder intern viden om selskabet. Ifølge Finansministeriet gemmer bilaget på kommercielt følsomme oplysninger. (Side 8)

VESTAS FORLADER RUSLAND

Vestas har besluttet at forlade Rusland, oplyste Vestas' topchef, Henrik Andersen, på selskabets generalforsamling tirsdag. (Side 11)

DANSKE BANK SER RUSSISK I RECESSION GRUNDET KRIGEN I UKRAINE

Nye tal peger på, at Ruslands invasion af Ukraine har sendt den russiske økonomi i frit fald. (Side 14)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag
06:49 Asien: Tokyo trækker fra med Sony i front
06:46 Ambu får løftet både anbefaling og kursmål hos Jefferies efter regnskab