Onsdagens internationale avisuddrag med Blackstone, VW og kobbermønter
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):
STORBRITANNIEN FORVENTES AT PÅLÆGGE RUSLAND SANKTIONER EFTER NERVEANGREB
Storbritannien vil sandsynligvis pålægge nye sanktioner mod Rusland onsdag, da præsident Putin ikke har overholdt fristen for at forklare et nervegiftangreb på den tidligere spion Sergei Skripal og hans datter. (DEADLINE PASSES ON UK SANCTIONS THREAT AGAINST RUSSIA)
TYSKE RHEINMETALL VINDER MILLIARDKONTRAKT MED DET AUSTRALSKE FORSVAR
Den tyske våbenproducent Rheinmetall Landsysteme har slået sin britiske rival BAE Systems og vundet en 3,9 mia. dollar stor kontrakt med det australske forsvar. (GERMANY'S RHEINMETALL BEATS BAE FOR 4BN DOLLAR AUSTRALIA CONTRACT)
KINA SÆLGER ANDEL I BLACKSTONE
Den statslige kinesiske investeringsfond har solgt sine aktier i Blackstone og sætter dermed punktum for et 11-årigt ejerskab af den private amerikanske kapitalforvalter. (CHINA'S SOVEREIGN WEALTH FUND SELLS STAKE IN BLACKSTONE)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):
BRITISK FINANSMINISTER ANTYDER STØRRE OFFENTLIGT FORBRUG
Den britiske finansminister, Philip Hammond, har i sin forårsredegørelse givet briterne et praj om, at Storbritanniens forbedrede underskud kan åbne for flere penge til offentlige ydelser. (PHILIP HAMMOND HINTS AT PUBLIC SPENDING INCREASES LATER THIS YEAR)
STORBRITANNIEN KAN BETALE BREXIT-REGNING INDTIL 2064
Briterne kommer ikke til at spare penge på udmeldelsen af EU de næste fem år, og landet kan ende med at skulle betale skilsmisseudgifter indtil 2064, viser en opgørelse fra det britiske budgetkontor. (UK WILL SAVE NO MONEY FROM BREXIT FOR NEXT FIVE YEARS, SAYS OBR)
OECD: HANDELSKRIG KAN ØDELÆGGE GLOBAL VÆKST
Vestens førende tænketank, OECD, advarer om, at en handelskrig som følge af amerikansk protektionisme kan få den globale økonomiske vækst ud af kurs. (TRADE WAR COULD DERAIL GLOBAL ECONOMIC RECOVERY, WARNS OECD)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):
STORBRITANNIEN: SEKS UD AF TI KOBBERMØNTER BLIVER BRUGT ÉN GANG
Briterne betaler i stigende grad med kontaktløse betalingskort og mobiltelefoner, og seks ud af ti britiske kobbermønter bliver kun brugt i én transaktion og aldrig igen. (COPPER COINS COULD BE SCRAPPED AS HAMMOND LAUNCHES REVIEW)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):
VOLKSWAGEN-CHEF FÅR 40 PCT. LØNSTIGNING PÅ TRODS AF EMISSIONS-SKANDALE
Topchef hos den tyske bilproducent Volkswagen, Matthias Mueller, har fået en lønstigning på 40 pct. svarende til mere end 10 mio. euro. Selskabet har haft en stigende indtjening på trods af, at bilgiganten blev afsløret i at snyde med udledningen af kvælstofgasser. (VOLKSWAGEN CEO PAY SOARS 40% TO 10M POUNDS AS PROFITS RISE DESPITE EMISSIONS CHEATING FALLOUT)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):
FINANSFORBUNDET KRITISERER NORDEAS SATSNING I POLEN
Nordea har de seneste år etableret en række tjenester i Polen. Det advarer Finansforbundet mod, og peger på de store politiske risici forbundet med Polens demokratiske problemer. (FACKET KRITISERAR NORDEAS SATSNING I POLEN)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯