Onsdagens internationale avisuddrag med Snap, BP og Tesco

Udgivet den 07-02-2018  |  kl. 07:44  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

STORBRITANNIEN RISIKERER AT BLIVE NÆGTET ADGANG TIL DET EUROPÆISKE MARKED

I et nyt traktatudspil fra EU-Kommissionen fremgår det, hvordan Storbritannien risikerer at blive udlukket fra EU's indre marked, hvis landet i løbet af sin overgang til brexit ikke spiller efter aftalte regler. (EU PLANS TO CUT UK'S MARKET ACCESS IF BREXIT TRANSITION TERMS BROKEN)

TYSK FAGFORENING GENNEMTRUMFER 28 TIMERS ARBEJDSUGE OG LØNFORHØJELSER

Tyske virksomheder og landets største fagforening, IG Metall, er blevet enige om en række tiltag, der blandt andet reducerer den ugentlige arbejdstid til 28 timer og tilbyder ansatte i den industrielle sektor lønforhøjelser på 4,3 pct. fra april og 27 måneder frem. Ifølge eksperter er aftalen et udtryk for en ny mentalitet i det tyske erhvervsliv, der i højere grad afspejler den yngre generations krav om balance mellem arbejdsliv og privatliv. (GERMAN UNION WINS RIGHT TO 28-HOUR WORKING WEEK AND 4,3 PCT. PAY RISE)

SALGET AF SMARTPHONES FALDER PÅ VERDENS STØRSTE MARKED

Nye tal fra analyseinstituttet IDC viser, at salget af smartphones i Kina er faldet for første gang siden 2009. I 2017 faldt salget med 4,9 pct. i forhold til året før, hvilket bekymrer store teknologiselskaber som Apple, Samsung og Huawei, der afsætter en tredjedel af alle smartphones på det kinesiske marked. (CHINA SMARTPHONE SALES DOWN FOR FIRST TIME SINCE 2009)

UBALANCE I DEN AMERIKANSKE HANDELSBALANCE UNDER TRUMP

I løbet af Donald Trumps tid som præsident i USA er underskuddet i den amerikanske handelsbalance vokset med 12,1 pct., hvilket er det højeste niveau siden 2008. Ifølge økonomer er der tale om et underskud i omegnen af 566 mia. dollar i 2017, der blandt andet skyldes en markant stigning i efterspørgslen på importerede varer. (US TRADE DEFICIT GROWS 12,1 PCT. IN TRUMP'S FIRST YEAR)

SNAP-AKTIEN SENDT I VEJRET EFTER OVERRASKENDE RESULTATER

Snap, der står bag det populære medie Snapchat, overraskede investorerne og analytikerne tirsdag. Selskabets seneste årsresultat overgik Wall Streets forventninger, hvilket sendte Snap-aktien i vejret med 27 pct. lige efter lukketid for første gang siden Snaps børsnotering sidste år. (SNAP BEATS WALL STREET FORECASTS FOR FIRST TIME)

AMERIKANSK AVIS STÅR TIL AT BLIVE SOLGT TIL BIOTEKSELSKAB

Milliardæren Patrick Soon-Shiong, der har tjent sin formue på kræftmedicin og investeringer i biotekselskaber, er tæt på at overtage det amerikanske tidsskrift Los Angeles Times for omkring 500 mio. dollar. (LOS ANGELES TIMES SET TO BE SOLD TO BIOTECH BILLIONAIRE)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

BP LEVERER STÆRKT RESULTAT I FJERDE KVARTAL TRODS SKANDALER

Det britiske olieselskab BP har fremlagt et solidt regnskab for fjerde kvartal takket være stigende oliepriser, der har kunnet dække et stort økonomisk hul forårsaget af massive omkostninger i forbindelse med en ny amerikanske skattelovgivning og et stort olieudslip i den Mexicanske Golf. Selskabets profit steg til 2,1 mia. dollar i fjerde kvartal af 2017 mod 400 mio. dollar i samme periode året før. (BP'S STRONG PERFORMANCE IS MARRED BY ONE-OFF CHARGES)

DE AMERIKANSKE MYNDIGEDER VIL GRANSKE KRYPTOVALUTAER

Tirsdag opfordrede de amerikanske myndigheder landets Kongres til at udvide den statslige finansielle overvågning til bitcoin og andre kryptovalutaer, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af den amerikanske handelslovgivning, som blandt andet beskytter investorer. (PATCHY BITCOIN OVERSIGHT POSES HAZARDS FOR INVESTORS, REGULATORS SAY)

WARREN BUFFETTS NYHEDSMEDIE RAMT AF HACKERANGREB

Nyhedstjenesten Business Wire, der er ejet af storinvestoren og milliardæren Warren Buffetts selskab Berkshire Hathaway, er den seneste uge blevet udsat for flere cyberangreb. Business Wire er en af USA's største distributører af erhvervsrelaterede nyheder. (BERKSHIRE HATHAWAY'S BUSINESS WIRE SUFFERS CYBERATTACK)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

JURIDISK KRAV OM LIGELØN KAN KOSTE TESCO 4 MIA. PUND

Den britiske supermarkedskæde Tescos kvindelige ansatte tjener angiveligt 3 pund mindre i timen end deres mandelige kollegaer. Derfor har godt 100 kvindelige butiksansatte hyret advokatfirmaet Leigh Day, der vil gå rettens gang for at sikre, at Tesco betaler sine godt 200.000 kvindelige ansatte mere i løn med tilbagevirkende kraft fra 2006, hvilket kan koste Tesco op mod 20.000 pund per medarbejder. (TESCO EQUAL PAY CLAIM COULD COST SUPERMARKET UP TO 4BN POUND)

CARILLION-TOPCHEFER SKÆLDT UD AF BRITISKE POLITIKERE

Tidligere topchefer i det kuldsejlede britiske selskab Carillion, vil ikke tilbagebetale deres bonusser frivilligt. Direktørerne afviser beskyldninger om fejlagtig prioritering af udbytteudbetalinger frem for pensionsaftaler. Britiske parlamentsmedlemmer mener, at selskabets ledelse, der var med til at sende Carillion i afgrunden, "lider af vrangforestillinger". (FORMER CARILLION DIRECTORS BRANDED "DELUSIONAL" AT MPS' Q&A)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

HANDELSBANKEN MISSER ANALYTIKERNES FORVENTNINGER

Handelsbanken realiserede i fjerde kvartal af 2017 et driftsresultat på knap 5 mia. svenske kroner, hvilket er næsten 15 pct. lavere end prognosen fra Inquiry Financials. (HANDELSBANKEN RESULTATMISSAR GROVT)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

11:12 JPMorgan-strateg spår større vækst hos amerikanske selskaber end hos europæiske
10:40 Morgan Stanley ser gode muligheder i Carlsbergs Britvic-køb: Genoptager med "overvægt"
10:36 Vestas-aktien i laveste niveau i mere end fem år
09:43 Carlsberg får sænket kursmålet med knap 18 pct. hos fransk børshus
09:42 Danske Andelskassers Bank ser lavere resultat i investeringstungt 2025
09:37 Danske Bank venter stærkt fjerde kvartal fra Pandora og løfter kursmål
09:12 Storbanker venter amerikansk aktiefest under Trump
09:08 Aktier/åbning: Mærsk sendes til bunds i rødt marked efter skåret anbefaling og kursmål
08:53 Obligationer/åbning: Renterne starter i slæbegear - taler får fokus i eftermiddag
08:46 Norden får sænket kursmålet hos svensk børshus
08:28 Bitcoin sætter rekord i vente på indsættelsen af Donald Trump
08:20 Aktier/tendens: Mærsk i fokus med sænket anbefaling og kursmål - markedet venter på Trump
07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag
07:05 Obligationer/tendens: Lukkedag i USA og ingen større nøgletal holder markedet i ro
06:58 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling