Onsdagens internationale avisuddrag med Toys "R" US og Fifa
FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):
UPOPULÆR FIFA-PRÆSIDENT TRÆKKER SIG
Den upopulære Fifa-præsident, Sepp Blatter, trækker sig blot fire dage efter, at han blev genvalgt til embedet. Blatter nåede at stå i spidsen for fodboldforbundet i 17 år, og efter massive beskyldninger om korruption har han nu "stillet sit mandat til rådighed til en ekstraordinær forsamling i Fifa", lyder det. (BLATTER QUITS AS HEAD OF FIFA)
MINDSKET EU-SKEPSIS I STORBRITANNIEN
En ny undersøgelse foretaget af tænketanken Pew Research Center viser en markant stigning i antallet af briter, der ønsker at forblive en del af EU. 55 pct. af befolkningen ønsker at blive, 36 pct. ønsker at forlade unionen, mens 9 pct. ikke er sikker. (BRITISH SUPPORT FOR EUROPE STRENGHTENS)
GRÆKENLAND: KREDITORER ENIGE I NYT TILBUD
Græske långivere er gået sammen for at presse Grækenland til at acceptere en ny redningsplan inden udgangen af indeværende uge. Planen indebærer krævende økonomiske reformer i gengæld for midlertidig adgang til 7,2 mia. euro. (CREDITORS AGREE BAILOUT OFFER FOR GREECE)
POTENTIEL APPLE-KONKURRENT PÅ VEJ PÅ BØRSEN
Selskabet bag træningsarmbåndet Fitbit er klar til at blive børsnoteret. Virksomheden venter ved noteringen at rejse op mod 478 mio. dollar og kunne konkurrere med Apples iWatch. (FITBIT SEEKS TO RAISE $478M FROM FLOTATION)
ASTRAZENECA-CHEF KRITISERER BRITISK KRÆFTINDSATS
Medicinalgiganten Astrazeneca advarer om, at den britiske regering "sakker bagud" i udviklingen af kræftbehandling. Advarslen kommer i kølvandet på et afslag af ny medicin ved navn "Olaparib", hvilket selskabets topchef kalder "dybt skuffende". (ASTRAZENECA CHIEF WARNS UK 'FALLING BEHIND IN CANCER CARE')
EKSPORT-BEKYMRINGER SKÆRER 10 PCT. AF HYUNDAI-AKTIEN
Den sydkoreanske bilproducent Hyundai Motor kørte tirsdag i rødt, da aktien faldt 10 pct. i kølvandet på en svækket yen og kedelige eksportudsigter. Aktien ligger nu i det laveste niveau siden september 2010. (EXPORT WORRIES KNOCK 10% OFF HYUNDAI MOTOR'S SHARES)
WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):
ECB HÆVER GRÆKENLANDS LÅNEGRÆNSE
Den Europæiske Centralbank, ECB, hævede tirsdag det maksimale beløb græske banker kan låne under det nuværende nødhjælpsprogram. Græske embedsmænd fortæller, at landets banker nu må låne 80,7 mia. euro fra centralbanken mod tidligere 80,2 mia. euro. Desuden lyder meldingen, at bankerne fortsat har en ubrugt buffer på omkring 3 mia. euro. (ECB RAISES EMERGENCY LIQUIDITY FOR GREEK BANKS)
TOYS "R" US UDPEGER NY TOPCHEF
Legetøjsgiganten Toys "R" Us har udpeget David Brandon som ny administrerende direktør. Brandon er forhenværende topchef i Domino's Pizza og Valassis Communications og indtræder som både bestyrelsesformand og administrerende direktør for den amerikanske legetøjskæde 1. juli. (TOYS 'R' US NAMES IPO VETERAN DAVID BRANDON AS ITS NEXT CEO)
THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):
ECB OG IMF GIVER GRÆKENLAND EN SIDSTE CHANCE
Den græske premierminister, Alexis Tsipras, får onsdag en sidste chance fra ECB og IMF, når han får tilbudt endnu en redningspakke. I gengæld for omfattende reformer får Grækenland adgang til en pengepulje på 7,2 mia. euro. (ALEXIS TSIPRAS TO FACE TAKE-IT-OR-LEAVE-IT ULTIMATIM FROM LENDERS OVER DEBT OFFER)
THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)
IMF: EVIG GÆLD ER INTET PROBLEM
Økonomer i Den Internationale Valutafond, IMF, vurderer, at det er en optimal, langsigtet løsning for lande som Tyskland, USA og Storbritannien for evigt at have skyhøj gæld. Låneomkostningerne er nemlig relativt lave, da disse lande har stabile økonomiske forhold og således ikke er i farezonen ligesom Japan og Grækenland. (BRITAIN CAN AFFORD TO LIVE WITH HIGH DEBT 'FOREVER', SAYS IMF)
TIDLIGERE CITIGROUP-ANSAT FIK 2,2 MIO. PUND FOR TIE STILLE
Tom Hayes, en forhenværende medarbejder hos UBS og Citigroup, er blevet anklaget for fusk med libor-renten. Og da han efterfølgende blev fyret fra Citigroup, fik han angiveligt en "fratrædelsesordning" på 2,2 mio. pund for ikke at afsløre, at direktionen var dybt involveret i sagen. (LIBOR TRIAL: SACKED TOM HAYES KEPT £2,2M BONUS)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
FBI UNDERSØGER KORRUPTIONSANKLAGER MOD SEPP BLATTER
Tirsdag meddelte Fifa-præsident Sepp Blatter, at han trækker sig fra præsidentstolen, men meget tyder på, at franskmanden nu skal stå til ansvar over for myndighederne. Det amerikanske forbundspoliti, FBI, er nu involveret i sagen og undersøger ifølge ny rapport korruptionsanklagerne mod Blatter. (FIFA CORRUPTION PROBE: SEPP BLATTER IS BEING INVESTIGATED BY FBI, CLAIMS REPORT)
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)
NORWEGIAN-FLY FORSINKET PÅ TREDJE DØGN
Mere end 250 passagerer er forsinkede på tredje døgn på grund af motorproblemer på et Norwegian-fly, der skulle flyve fra Oakland i Californien til Norge. Og da erstatningsflyet endelig nåede frem til USA, skulle piloter og stewardesse hjem og sove i henhold til hviletidsbestemmelser. Da det var overstået, blev erstatningsflyet også udsat som følge af filterproblemer. Status onsdag morgen er avisen ukendt. (NORWEGIAN-FLY FRA USA TIL NORGE 65 TIMER FORSINKET)
/ritzau/FINANS