Onsdagens obligationer: Rentefald efter amerikanske inflationstal

Udgivet den 13-01-2021  |  kl. 17:00  |  

Efter tre handelsdage med stigende rente faldt renten for den tiårige danske statsobligation onsdag. Fokus for handlerne var eftermiddagens amerikanske tal for inflationen.

Den danske toneangivende rente faldt med med 6 basispoint til minus 0,45 pct.

De amerikanske forbrugerpriser steg med 1,4 pct. i december i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge et Bloomberg-estimat ventet en stigning på 1,3 pct.

Dermed tiltager inflationen umiddelbart, da niveauet måneden før var på 1,2 pct.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg de 1,6 pct. i december i forhold et år forinden. Og det er langt under den amerikanske centralbanks mål for inflationen på 2 pct.

Cheføkonom Kathy Bostjancic fra Oxford Economics siger til Reuters, at det ikke er sandsynligt, at Federal Reserve snart vil ændre sin holdning med hensyn til den førte rentepolitik

Centralbankens opkøb af obligationer er tæt på 120 mia. dollar hver måned. Siden coronapandemien ramte, er det købt obligationer for mere end 3000 mia. dollar.

- Ser man på kerneinflationen understøtter det vores holdning om, at Federal Reserve ikke hæver den styrende rente fra den effektive nedre grænse før i 2024, skrev hun i en analyse.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Relaterede nyheder