Oprydning langs vestjyske strande kan tage flere dage

Udgivet den 27-12-2023  |  kl. 11:52  |  

Arbejdet med at fjerne strandede køleskabe, kanyler og sko fra strandene langs Jammerbugt er onsdag formiddag gået i gang.

Gummigeder og ladvogne er sat ind flere steder på strækningen fra Bulbjerg til Blokhus for at indsamle strandet gods, som blev tabt af et Mærsk-fragtskib under stormen Pia.

Strandfoged Thomas Duurloo siger til TV 2 News, at oprydningen formentlig kommer til at tage nogle dage.

- Vi regner med, at det, der ligger der nu, kan fjernes meget hurtigt. Inden for nogle dage forventer vi, det kan være fjernet, siger han.

Områdets strandfogeder holdt tirsdag møde med Mærsk, og her påtog rederiet sig ansvaret for opgaven med at rydde op.

- Det er vores ansvar, og vi er med, indtil alt er ryddet op, og helt indstillet på at dække de omkostninger, der måtte være forbundet med oprydningen, lød det efter mødet fra sikkerhedschef for Mærsks flåde Søren Thuen.

Mange frivillige har allerede bidraget til at indsamle det tabte gods og placeret det i bunker langs strandene.

- Der har været utrolig mange frivillige, der har hjulpet. Det har været en kæmpestor hjælp, siger Thomas Duurloo til TV 2 News.

Når strandingsgodset er samlet ind, vil det blive affaldssorteret og kørt til destruktion, forklarer strandfogeden.

Afhængigt af strømforholdene kan der drive yderligere gods ind langs strandene de kommende dage.

Det kan også ske ved strandene længere mod nord.

Man vil i givet fald udvide oprydningsopgaven, så alt bliver fjernet fra strandene.

Mærsk har hyret et bjærgningsfartøj, som sejler rundt i Skagerrak for at forsøge at lokalisere og bjærge de containere, der endnu ikke er drevet i land.

Mærsk oplyser, at fire containere er drevet i land ud af i alt 46 mistede containere.

Den Maritime Havarikommission skal undersøge de nærmere omstændigheder omkring de tabte containere.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation
06:50 Ambu får sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken
06:42 Asien: Japansk lyspunkt slukket i stemningsforladte markeder