OPTAKT TDC Q2 7/8: Pres fra erhvervskunder rammer indtjening

Udgivet den 07-08-2015  |  kl. 06:30  |  

Et stort prispres på TDC's erhvervsforretning vil formentlig klemme indtjeningen hos den danske telekoncern, og så er det spørgsmålet, om opkøbet af det norske kabel-tv-selskab Get kan veje op for den tilbagegang.

Analytikerne venter forud for TDC's regnskab for andet kvartal en mindre fremgang i driftsresultatet, EBITDA, til 2415 mio. kr. og en fremgang i omsætningen på 6,9 pct. til 6059 mio. kr. Det viser konsensus blandt syv analytikere adspurgt af Ritzau Estimates op til regnskabet.

Fremgangen på disse poster kommer dog udelukkende som følge af Get-opkøbet, som TDC betalte 12,5 mia. kr. for sidste år, og især pres på erhvervsforrentningen ventes at tage fokus i regnskabet for andet kvartal.

Analytikerne venter på forhånd et fald i omsætningen i erhvervsbenet på 9 pct., mens indtjeningen ventes at dykke hele 16 pct.

- Faldet i omsætningen er specielt drevet af massiv tilbagegang i mobiltelefoniforretningen. Hård priskonkurrence sænker den gennemsnitlige omsætning per kunde i mobiltelefoniforretningen betydeligt, og det presser både omsætning og indtjening i erhvervsdivisionen, skriver i Sydbank i en optakt til regnskabet.

KUNDEFLUGT I FOKUS

På privatsiden vil der særligt være fokus på, om TDC kan fortsætte de lidt mere positive takter fra første kvartal, hvor telekoncernen formåede at bremse kundeflugten en anelse i forhold til sidste år. 14.000 private kunder forlod selskabet i de første tre måneder af året, hvoraf 4.000 var faste abonnenter.

På forhånd kan noget dog tyde på, at kunderne i andet kvartal i højere grad er søgt over mod konkurrenterne, da henholdsvis 3 og Telia har meldt om tilgang på 21.000 og 18.000 nye kunder i april, maj og juni.

Derimod ser det ifølge den schweiziske storbank Credit Suisse ud til, at priskrigen ikke er intensiveret i andet kvartal, hvor de overordnede prispunkter har ligget i niveauet 79-99 kr. for et abonnement.

- TDC's takster har ikke flyttet sig i løbet af 2. kvartal, men vi bemærker lavere dataindtægter, eftersom at TDC har givet ubegrænset data for alle mobilbredbåndskunder i TDC-brandet mellem maj og juli. På længere sigt kan dette give et vist mersalg af datapakker, men på kort sigt forventer vi lavere indtægter, skriver Credit Suisse i en optakt til regnskabet.

Analytikerne har en forventning om en tilbagegang i omsætningen på omkring 1 pct. i privatforretningen, mens indtjeningen kan falde 3,6 pct., hvor blandt andre Sydbank venter fremgang i omsætningen inden for både tv- og bredbåndsdelen

Som følge af udfordringerne i Danmark vil der også være fokus på væksten er i det norske, hvor købet af Get skal forsøge at dække ind for de huller, man ser i den danske del af forretningen.

TDC's egne forventninger til 2015 lyder på et driftsresultat, EBITDA, på niveau med eller lidt bedre end 2014, hvor det blev på 9,8 mia. kr. Den organiske vækst ventes at være på niveau med 2014, hvor den faldt 2,5 pct.

Telekoncernens forventninger flugter stort set med analytikernes, der regner med et EBITDA-resultat på 9788 mio.

Tabel over analytikernes forventninger til TDC's regnskab for andet kvartal 2015.

Mio. kr. Q2 15(e) Q2 14 FY 15(e) FY 14
Omsætning 6059 5668 24.543 23.344
- Privat 2794 2819 11.350 11.536
- Erhverv 1450 1594 5892 6379
- Wholesale 412 448 1675 1830
- Norge 824** 228 3270** 1271
- Sverige 632 620 2573 2537
EBITDA før S.P. 2415 2354 9788 9804
EBIT før S.P. 1108 1223 4626 5076
Nettores. 579 1399* 2260 3228*

(e) = estimater indsamlet fra op til syv analytikere af Ritzau Estimates. Af de tre analytikere, der har oplyst en anbefaling af TDC-aktien, anbefaler alle "sælg"/"reducer".

* = TDC solgte i 2014 TDC Finland, hvilket gav en ekstraordinær indtægt på 754 mio. kr.

** = TDC købte i 2014 det norske selskab Get, der leverer løsninger inden for bredbånd og kabeltv, for 12,5 mia. kr. Købet af Get indgik i regnskabet fra november 2014.

Regnskabet offentliggøres fredag den 7. august kl. 8.00.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  ❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar
15:39 ECB's Villeroy: Rentenedsættelser bør fortsætte
14:23 NTG køber aktiviteterne i Thortrans under rekonstruktion
14:06 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 4,6 pct.
13:44 USA/tendens: God stemning på halv handelsdag - største månedsplus siden februar i sigte
13:00 Pandora ser stærk slutspurt fra black friday og julesalg: Skal hente 11 mia. kr. for at nå mål
12:57 Europa/aktier: Udsigt til månedsplus trods let mismod - Direct Line fortsætter optur
12:54 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Britisk storbank spår knald eller fald
12:31 Cheføkonom: Dagens europæiske inflationstal taler for en stor rentenedsættelse
12:21 Tidligere Mærsk-topchef skal få Danish Crown ud af krisen
12:21 Carlsberg har afsluttet køb til 5,3 mia. kr. i Asien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter i lavere gear efter inflationsnyt
11:41 Aktier/middag: Rockwool tynget af analyser i lysegrønt C25 - Penneo fordobles efter bud
11:06 Kerneinflationen i eurozonen holder kadencen i november
09:31 Rockwool får sænket kursmål af Jyske Bank efter regnskab
09:14 Aktier/åbning: Penneo fordobles i værdi efter købstilbud fra Visma
09:04 Penneo skyder op ved åbning: Kurs fordobles efter købstilbud