Optakt til Danske Bank-regnskab - Lidt svagt kvartalsregnskab ventes

Udgivet den 06-05-2011  |  kl. 13:42  |  

Danske Bank kommer med Q1 regnskab tirsdag morgen cirka klokken 8.00.

Der ventes fremgang, men næppe noget der kan få investorerne helt op at ringe.

Ifølge SME Direkt ventes nedskrivninger på udlån at falde til 2476 mio. kroner fra 4273 mio. kroner for et år siden.

Resultat før skat ventes at blive 1546 mio. kroner (1391 sidste år) og nettoresultatet ventes at blive 966 mio. kroner (769).

Alm. Brand Markets gentager Køb på Danske Bank med kursmål 140 kroner før regnskabet i næste uge.

- Danske Bank vil aflægge et lidt svagt kvartalsregnskab tirsdag den 10. maj. Konkurrenternes regnskaber har vist en flad til vigende tendens i indtægterne, hvor handelsindtægterne har været svækket. Samtidig synes også nedskrivningerne på udlån at have udviklet sig fladt, hvor forventningen hos markedet (og hos os) var at nedskrivningerne ville være faldende. Det er vores opfattelse, at banken bliver mere og mere stabil, men 1. kvartal bliver ikke nogen kurstrigger, skriver banken.

- Vi forventer et resultat på det jævne med nedgang i såvel nettorenteindtægter som de samlede indtægter. På positivsiden forventer vi yderligere fald i bankens nedskrivninger til tab på udlån. Vi fastholder Køb og ser frem mod langt bedre indtjening i de kommende kvartaler, skriver Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder