Optræk til fusion mellem børsnetmæglere
Der er optræk til konsolidering af netmæglerbranchen, efter at hovedaktionæren i Avanza Mats Qviberg har budt børsmæglerselskabet Nordnet op til fusionsdans, fremgår det af tirsdagens udgave af Svenska Dagbladet.
Nordnet opererer også på Københavns Fondsbørs.
Baggrunden for fusionen skyldes det seneste års fald på børsen, og dermed faldende indtægter til børsmæglerne. Endvidere ville det niveau, break-even, hvor selskaberne begyndte at tjene penge kunne sænkes væsentligt.
- Ud fra et virksomhedsøkonomisk perspektiv er det naturligvis godt jo hurtigere forretningen finder sted. Jeg tror heller ikke, at Nordnet er fremmed overfor en fusion, siger Mats Qviberg
Avanza domineres af børsmæglerselskaber Hagströmer og Qviberg, hvorimod Nordnet er domineret af børsmæglerselskabet Ôhmans og familien Dinkelspiel.
Mats Qviberg bekræfter, at der føres samtaler mellem hovedaktionærerne.
Avanza opgives at have 72.000 kunder og Nordnet har 64.000 skandinaviske kunder.
Begge selskaber er noteret på Stockhoms fondsbørs på O-listen.under tickersymbolet AZA og NN - førstnævnte handles kl. 10 op med 2,6 pct. i kurs 12 og sidstnævnte op med 3,7 pct. til 2,56 SEK pr. aktie.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›