Overskud og nyt ejerskab af InterMail

Udgivet den 25-04-2024  |  kl. 05:30  |  

Selskabsmeddelelse nr. 12-2023/24
25. april 2024

Overskud og nyt ejerskab af InterMail

InterMail har i 1. halvår 2023/24 realiseret en omsætning på 59,3 mio. kr. samt et overskud før særlige poster på 2,5 mio. kr. før skat.

Det kontinuerlige fokus på at skabe en digital og fremtidssikret virksomhed fortsætter til trods for de markedsmæssige udfordringer, som InterMail oplever i både Sverige og Danmark. Salget af digitale løsninger indenfor leadgenerering er vokset, som følge af integrationen af Head of Search, Behavior CPH og Modifinder i 2022/23, og vi oplever at de gennemførte opkøb har medført en mere kommerciel og forretningsorienteret tilgang til vores kunder, som sammen med en stærk markedsmæssig tilstedeværelse i Århus, København, Malmø og Gøteborg gør InterMail til en stærk nordisk virksomhed.

Foruden det stærke kommercielle fokus, har InterMail i februar 2024 vundet udbuddet som leverandør af valgkort til det danske valg fra 1. juli 2025. At blive valgt som leverandør for at håndtere kritisk infrastruktur i verdens mest sikre valgsystem, er et kæmpe cadeau og et synligt bevis på, at InterMail Danmark og InterMail Sverige er anerkendt, som virksomheder med den højeste data- og dokumentsikkerhed, som samtidigt kan levere den højeste kvalitet, når det gælder store og vigtige mængder af kommunikation.

Bestyrelsen og direktionen har sammen med selskabets hovedaktionærer i en årrække arbejdet på at finde det rette ejerskab af InterMail hos nye ejere, som vil understøtte InterMails vækstrejse med markedsindsigter, kapital og kompetencer. Denne mission er lykkedes, og den 30. april 2024 forventer kapitalfonden Capidea at overtage majoritetsejerskabet af InterMail. Selskabet er blevet oplyst om, at Capidea vil afnotere InterMail.

FORVENTNINGER TIL 2023/24
Bestyrelsen, direktionen og koncernledelsen har i forlængelse af de markedsmæssige forandringer som stigende inflation, stigende renter, krigen i Ukraine, krigen i Israel, urolighederne i Mellemøsten samt de mange afledte samfundsmæssige effekter heraf tilpasset den strategiske retning for InterMail frem mod regnskabsåret 2023/24. I det nuværende regnskabsår er det overordnede fokus at fastholde lønsomheden, fastholde vores dygtige medarbejdere, styrke vores interne processer, så vi øger skalerbarheden samt hjælpe vores kunder med at skabe leads, salg og kundeloyalitet.

InterMail fastholder de udmeldte forventninger for 2023/24 og forventer således:

•        En koncernomsætning i niveauet 105-115 mio. kr. mod 122,4 mio. kr. i 2022/23
•         Et EBITDA-resultat i niveauet 15-20 mio. kr. mod 18,4 mio. kr. i 2022/23
•        Et EBT-resultat i niveauet 0-5 mio. kr. mod 0,1 mio. kr. i 2022/23

Yderligere oplysninger:

Anders Ertmann, CEO
Telefon: 36 86 33 21
E-mail: anders.ertmann@intermail.com

Nicolas Olivares, CFO
Telefon: 36 86 33 09
E-mail: nicolas.olivares@intermail.com

InterMail er et datadrevet kommunikationshus, som rådgiver kunder i at skabe leads, salg samt øge kundeloyaliteten.
Vi arbejder sammen med mere end 500 virksomheder, og hjælper dem med at skabe tydelige forretningsmæssige
resultater på platforme som Google, Facebook, LinkedIn, Instagram samt via direct mails. Det kan vi fordi
vi har erfarne og dygtige specialister med stor faglig ekspertise og mange års forretningsmæssig erfaring.

Vedhæftede filer

Selskabsmeddelelse 12 2023-24 - Overskud og nyt ejerskab af InterMail Delårsrapport 2023-24 5299004IDX62OA1XQO66-2024-03-31-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje