Pandora: Analytikrere sender kursmål i vejret efter regnskab
Oven på tirsdagens regnskab for andet kvartalet fra den danske smykkevirksomhed Pandora har en stribe analytikere sendt kursmålet på aktien i vejret.
Regnskabet viste en omsætningsstigning på 31,7 pct. i forhold til samme periode 2013, mens analytikerne ifølge et medianestimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans havde ventet en vækst på knap 20 pct.
Samtidig valgte Pandora at opjustere forventningerne til hele regnskabsåret, så selskabet nu ser en omsætning over 11,0 mia. kr., hvor det tidligere varslede en omsætning over 10,5 mia. kr.
Selskabet køber desuden 27 konceptbutikker af en franchisetager i USA og indleder et 10-årigt samarbejde med Disney-koncernen.
Omkring en halv time inden børsen i København lukker tirsdag, handles aktien med en stigning på 1,6 pct. til lige under 420 kr. Tirsdag fik regnskabet aktien til at stige 8,3 pct.
Her er bankernes kursmål:
Kursmål efter Q2-regnskab | Anbefaling efter Q2-regnskab | Kursmål før Q2-regnskab | Anbefaling før Q2-regnskab | |
Jyske Bank | 500 | "køb" | 450 | "køb" |
Danske Bank | 475 | "køb" | 450 | "køb" |
SEB | 485 | "køb" | 450 | "køb" |
Nordea | 500 | "køb" | 450 | "køb" |
Alm. Brand Bank | 500 | "køb" | 450 | "køb" |
JPMorgan | 515 | "overweight" | 490 | "overweight" |
/ritzau/FINANS
Tags: Analyse❯