Pandora: Britisk hedgefond øger stats på kursfald
Den britiske hedgefond Marshall Wace har nu en shortposition i Pandora på 0,72 pct. mod tidligere 0,61 pct.
Det oplyser Finanstilsynet onsdag.
Når man shorter - eller går kort i - en aktie, låner man en portion aktier af en anden investor for at sælge dem på markedet i håb om at kunne købe dem billigere tilbage senere som følge af kursfald og aflevere dem til ejeren.
På den måde kan man tjene differencen i kursen - minus et gebyr for at låne aktierne og eventuel kurtage ved handlerne.
En aktie i smykkeselskabet falder 1,0 pct. onsdag eftermiddag til 377,50 kr. Aktien er steget med 30,3 pct. i år.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯