Pandora: CEO smutter og afløses af formand - NY2

Udgivet den 18-04-2013  |  kl. 08:10  |  

Pandoras administrerende direktør, Bjørn Gulden, stopper i smykkevirksomheden efter kun lidt over et år og tager over som ny chef i tyske Puma.

Det oplyser Pandora i en fondsbørsmeddelelse.

Derfor overtager Allan Leighton, den nuværende bestyrelsesformand for Pandora, jobbet som topchef med effekt fra 1. juli. Bestyrelsens nuværende næstformand Marcello Bottoli tager over som formand i Pandora.

- Det har været en meget svær beslutning for mig. Pandora er en fantastisk virksomhed, der klarer sig godt, men sportsindustrien har altid været en væsentlig del af mit liv, og mit nye job hos Puma giver desuden min familie mulighed for at blive i Tyskland, siger Bjørn Gulden i meddelelsen.

Tyske Manager Magazin skrev i februar, at Bjørn Gulden var udset som ny chef for Puma, men historien blev på det tidspunkt afvist af hovedpersonen selv.

- Jeg er glad og stolt over at være administrerende direktør i Pandora, mere har jeg ikke at sige, sagde Bjørn Gulden på en telekonference oven på smykkeselskabets årsregnskab 26. februar.

Adspurgt direkte til, om rygterne var usande, svarede Bjørn Gulden kort og klart:

- Ja.

Den nye topchef, Allan Leighton, har været formand for Pandoras bestyrelse siden august 2010.

- Bjørn, Marcello, den øvrige ledelse og jeg har haft et tæt samarbejde om at levere på selskabets strategi, og bestyrelsen er af den overbevisning, at den fortsatte eksekvering af strategien samt forståelse af virksomheden er nøglen til vores fortsatte succes. Derfor er jeg rigtig glad for at påtage mig rollen som Pandoras CEO, udtaler han.

Marcello Bottoli indtrådte i øvrigt i 2011 i en periode som topchef for smykkeselskabet, da den daværende direktør, Mikkel Vendelin Olesen, blev fyret oven på en skuffende nedjustering. Italieneren sad på posten, indtil Bjørn Gulden tiltrådte i foråret 2012.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

07:08 NNIT får salgsanbefaling og markant lavere kursmål efter nye forventninger
06:57 Obligationer/tendens: Inflation og Powell kommer i fokus
06:39 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:34 Morgan Stanley genoptager dækning af Novo med kursmål på 700 kr.
06:34 Pæne stigninger til Mærsks asiatiske peers onsdag
06:34 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
06:32 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:32 Valuta: Investorer tager en puster inden amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Den lange rente steg på udsigt til timeout fra centralbank
06:32 USA/lukning: Coca-Cola sendt i vejret på uens dag med Powell i fokus
06:30 Kalender med link - onsdag den 12. februar
18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover