PANDORA UDVIDER STRATEGISK ALLIANCE MED DISNEY TIL AT INKLUDERE ASIEN OG STILLEHAVSOMRÅDET

Udgivet den 12-10-2015  |  kl. 07:21  |  

PANDORA meddeler, at Selskabet udvider den strategiske alliance med The Walt Disney Company (Disney) til at inkludere Asien og Stillehavsområdet. Efter udvidelsen af aftalen med Disney vil PANDORA fra november 2015 lancere PANDORAs Disney-kollektion i 13 markeder i Asien og Stillehavsområdet, inklusive Australien, Japan og Kina.

Som en del af aftalen vil PANDORA få betegnelsen som det officielle Charms-armbånd i både Hong Kong Disneyland Resort og det kommende Shanghai Disney Resort. PANDORA vil blive forhandlet flere steder i begge resorts, og PANDORAs Disney-kollektion vil ligeledes blive forhandlet i PANDORAs konceptbutikker og shop-in-shops i regionen.

I august 2014 indgik PANDORA og Disney en strategisk alliance med det formål at designe en Disney-inspirerede PANDORA kollektion til distribution i Walt Disney World Resort og Disneyland Resort samt i PANDORA butikker i USA, Canada, Mexico, Puerto Rico, Centralamerika og de Caribiske øer. 

I forbindelse med den nye aftale udtaler Anders Colding Friis, CEO i PANDORA: “Modtagelsen af vores PANDORA Disney-kollektion i Nordamerika har været fantastisk og efter samtaler med Disney, har vi besluttet at udvide samarbejdet til at inkludere Asien og Stillehavsområdet. Vi mener at kollektionen vil passe godt til forbrugeren i Asien og Australien og ser frem til at tilbyde vores Disney-inspirerede produkter til vores kunder i denne region.”

Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på PANDORAs finansielle forventninger til 2015, som senest blev meldt ud i forbindelse med delårsrapporten for 2. kvartal 2015 den 11. august 2015.
 

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 90 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.500 forhandlere, herunder mere end 1.500 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 14.200 medarbejdere, hvoraf ca. 10.000 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ Copenhagen. I 2014 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 11,9 mia. (ca. EUR 1,6 mia.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS                            
Morten Eismark                                             
VP Group Investor Relations                         
Telefon 3673 8213                                    
Mobil 3045 6719                                  
MEDIA RELATIONS
Kristian Lysgaard
Director, Group Communications
Telefon 4323 1774
Mobil 2556 8561
Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon 4323 1739
Mobil 3050 4402
 

 

Vedhæftede filer:

PANDORA_Company Announcement_No_265_DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder