Pandora/Carnegie: Rundbarberer kursmål i forventning om svagt salg-NY2

Udgivet den 23-04-2019  |  kl. 09:51  |  

Pandoras udfordringer med at få sat skub i salget fortsætter, og udviklingen er gået fra slem til værre, vurderer Carnegie, der har rundbarberet kursmålet til 200 kr. fra 325 kr.

Det fremgår af et notat fra banken.

- Momentum er så skidt, at vi muligvis vil se franchisebutikker lukke inden udgangen af året, skriver Carnegie, der har sænket forventningerne til indtjeningen per aktie med 10 pct. i 2019 og ser modvinden fortsætte i årene, der kommer.

Estimaterne for indtjeningen per aktie for 2020 og 2021 har Carnegie skåret med hele 26 pct. og 34 pct. Anbefalingen er uændret "sælg".

- Vi har behov for at se en væsentlig forbedring i det sammenlignelige salg (LFL), men vi er overbeviste om, at første kvartal vil vise det modsatte, skriver Carnegie.

Banken bygger sine forventninger på en rundspørge til forhandlere, som den har gennemført med henblik på at få indblik i salgsudviklingen i første kvartal. Undersøgelsen indikerer faldende salg på tværs af regioner og mange tegn på strukturelle problemer, herunder et faldende gennemsnitligt salg per transaktion og et lavere salg af charms per armbånd.

Alt i virker markedet mættet, vurderer Carnegie, der samtidig hæfter sig ved afdæmpede salgstal fra Alibabas netbutik, Tmall, en beslutning fra Pandora om at lukke dele af sin produktion i maj, og den britiske smykkekæde John Greeds beslutning om stoppe salget af Pandora-smykker per 31. marts efter 12 år som forhandler.

Aktien i Pandora falder tirsdag med 4,7 pct. til 276,10 kr.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Seneste nyheder

10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile
09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort