Panikken på finansmarkederne kan blive dæmpet af servicesektorfremgang - vurderer Sydbank

Udgivet den 05-08-2024  |  kl. 16:28  |  

Efter nogle dage med stærkt skuffende nøgletal fra USA er mandag eftermiddag landet et bedre et af slagsen, hvilket understreger, at den amerikanske økonomi ikke er gået helt i stå.

Det pointerer Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen, efter at den amerikanske ISM-erhvervstillid for servicesektoren mandag eftermiddag har vist en stigning til 51,4 i juli fra 48,8 i juni.

Indekset er dermed kommet tilbage over balancepunktet i 50, der indikerer øget aktivitet i sektoren, som udgør 80 pct. af amerikansk økonomi, og samtidig signalerer virksomhederne nu igen fremgang for både antallet af nye ordrer og beskæftigelsen.

- Lige nu er der bål og brand på finansmarkederne. Blandt andet fordi investorerne efter et par svage nøgletal fra USA er blevet bekymrede for den amerikanske økonomi, skriver Søren Kristensen, der lægger vægt på, at det beroliger investorerne en smule.

Renterne stiger i kølvandet på tallet, og aktiemarkederne falder knapt så meget som tidligere mandag. Det danske C25-indeks ligger mandag eftermiddag med et dyk på 3,4 pct.

- Vi ser dog fortsat afgrundsdybe panderynker hos investorerne, og der er fortsat en snert af panik i luften. Hvis panikken på markederne fortsætter, kan vi se centralbankerne træde til og forsøge at gyde olie på vandene. Der er vi dog ikke endnu, og med dagens tal har vi taget et skridt væk fra det scenarie, afslutter Søren Kristensen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg
12:39 Europa/aktier: I fortsat fremgang drevet af luksus og teknologi
12:33 BP siger farvel til flere tusinde i spareforsøg - flere spareøvelser er på vej
12:03 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse fra partner: Britisk storbank hælder til positivt udfald
11:56 Obligationer/middag: Stille rente efter markant dyk onsdag