Pensionsselskab kvitter millioninvesteringer i atomvåben

Udgivet den 30-09-2019  |  kl. 22:29  |  

Pensionsselskabet Pædagogernes Pension (PBU) sætter 44 selskaber med involvering i atomvåben på en sort liste og skiller sig samtidig af med aktier i selskaberne for 300 mio. kr.

Det skriver Information.

- I kølvandet på det fokus, der har været, har vi haft anledning til at diskutere problematikken. Og det er aldrig for sent at træffe en rigtig beslutning, siger den administrerende direktør i PBU, Sune Schackenfeldt, til Information.

PBU afskærer sig med sortlistningen fra fremover at investere i selskaberne.

De tæller blandt andet den britiske våbengigant BAE Systems og den amerikanske virksomhed Lockheed Martin.

Sune Schackenfeldt siger til Information, at investeringerne i atomvåbenselskaber ellers har givet "et godt afkast".

- Men vi mener alligevel ikke, at det er noget, der vil skade vores afkastforudsætninger fremadrettet, at vi gør det her, lyder det.

Tidligere i år kunne Information afdække, at danske pensionsselskaber havde aktier for 2,5 mia. kr. i selskaber, der har med atomvåben at gøre.

Sammen med Industriens Pension, PensionDanmark og Lægernes Pension skiller PBU sig særligt ud.

De fire selskaber har nemlig alle investeret mere end én procent af deres samlede midler i virksomheder, der har med atomvåben at gøre.

Ifølge Information har en del af de danske pensionsselskaber en politik om ikke at investere i atomvåben.

Men pensionsselskaberne har forskellige kriterier for, hvornår et firma regnes for at være involveret i atomvåben.

Pædagogernes Pension har valgt, at deres grænse skal gå ved, om et firma producerer komponenter, der enten er "målrettet a-våben" eller er "nødvendige" for at producere dem, forklarer Sune Schackenfeldt til dagbladet.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Danmark❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:58 DFDS får skåret knap en tredjedel af kursmålet af SEB efter nedjustering
08:56 Obligationer/åbning: Renterne holder stand før norsk rentemøde
08:49 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
08:44 FLSmidth-konkurrenten Sandvik overgår forventningerne i mineudstyrsdivisionen
08:40 Aktier/tendens: Tryg skuffer med kvartalstal i sløj start på dansk regnskabssæson
07:38 Trygs forsikringsdrift lidt lavere end ventet og investeringer trækker gevaldigt ned
07:37 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
07:26 Obligationer/tendens: Norsk rentemøde og forbrugertillidstal fylder før starten
07:04 Carlsberg får sænket kursmål hos SEB: Ser modvinde fortsætte
06:38 Asien: Generelle stigninger efter nye kinesiske tiltag
06:36 Ringkjøbing Landbobank varsler indtjeningsnedgang i år
06:35 Carlsberg/Goldman: Sænker kursmål til 1000 kr. - gentager "køb"
06:32 Asien: Generelle stigninger efter nye kinesiske tiltag
06:32 Valuta: Sidelæns handel på baggrund af pengepolitik og toldtrusler
06:32 USA/T-bond: Mindre rentestigninger onsdag efter toldtrusler
06:32 USA/lukning: Aktier tæt på rekord - Nvida, Microsoft og Netflix i top
06:30 Kalender med link - torsdag den 23. januar
17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler