Pharmexa præsenterer ny data på international vaccinekonference
Pharmexas abstract T-Lymphocyte Epitope Based Vaccine for Pandemic Influenza er blevet udvalgt til mundtlig præsentation på Vaccine Congress, en videnskabelig konference, der finder sted i Amsterdam fra den 7-9. december 2007.
Det meddeler Pharmexa i en børsmeddelelse.
Pharmexas hypotese er, at vacciner baseret på såkaldte bevarede epitoper, både CTL (dræbercelle) og HTL (hjælpercelle) epitoper, giver anledning til immunresponser, der vil være i stand til at kontrollere infektion med influenzavirus. En potentiel unik fordel ved denne type vaccine er, at det immunsvar en sådan vaccine generer, vil dække bredt uanset hvilken influenzavariant, der går i udbrud. Vaccinen skal altså ikke redesignes eller reformuleres fra udbrud til udbrud.
Desuden er Pharmexas abstract Influenza H5 Vaccine: In Need of Help også blevet udvalgt til præsentation på konferencen.
En rekombinant proteinvaccine baseret på influenzaantigenet H5 kunne være et meget attraktivt produkt på grund af den lettere produktion og længerevarende stabilitet, sammenlignet med traditionelle vacciner. Det har dog hidtil vist sig, at tilsvarende rekombinante proteinvacciner ikke er optimale, hvad angår deres evne til at vække immunforsvaret (immunogenicitet), hvorfor de skal indgives flere gange og i høje doser. Pharmexas hypotese er, at immunogeniciteten af en rekombinant H5 proteinvaccine kan øges ved at tilføje Pharmexas potente, universelle hjælpercelle-epitop PADRE®.
På konferencen vil Pharmexa præsentere data fra disse to nye influenza-vaccine koncepter, der kombinerer Pharmexas mangeårige erfaring indenfor rekombinante proteiner med virksomhedens patenterede Epitope Identification System (EIS®) og poly-epitop DNA vaccine teknologier.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›