Pharmexa sælger PADRE-licens til ImmunoVaccine Technologies

Udgivet den 24-08-2006  |  kl. 09:51  |  

Pharmexa har solgt en non-eksklusiv licens til PADRE-teknologien til ImmunoVaccine Technologies, Inc. (IVT) i Halifax, Nova Scotia, fremgår det af en børsmeddelelse torsdag.

Licensaftalen tillader ImmunoVaccine Technologies Inc. (IVT) at anvende PADRE-immunstimulerende peptid(er) i IVTs VacciMax vacciner.

IVT får en non-eksklusiv ret til at anvende PADRE i kombination med op til tre forskellige targets i selskabets vacciner. Aftalen inkluderer up-front betalinger og fremtidige betalinger, samt royalties af fremtidige salg til Pharmexa.

Aftalens finansielle detaljer er ikke offentliggjort.

Aftalen vil ikke påvirke Pharmexas finansielle forventninger til 2006.

PADRE peptiderne er en familie af patenterede syntetiske molekyler, der er kraftige “universelle” stimulatorer af T-hjælper celler. Når PADRE kombineres med vacciner forbedres både det humorale og cellulære vaccinerespons.

PADRE er allerede integreret i en række af Pharmexas vacciner inden for cancer og infektionssygdomme og blev erhvervet i forbindelse med købet af Epimmune-aktiverne fra IDM Pharma.

- Denne aftale er et godt eksempel på værdien af Epimmune-aktiverne, som vi for nyligt købte af IDM Pharma. IVT har en interessant vaccineteknologi, og vi er overbeviste om, at tilføjelsen af PADRE vil resultere i endnu bedre vacciner, siger Marc Hertz, administrerende direktør i Pharmexa-Epimmune, Inc.

- Vi er glade for at arbejde sammen med Pharmexa. Kombinationen af IVTs VacciMax teknologi sammen med PADRE fra Pharmexa, giver en særdeles stærk teknologi til udviklingen af innovative cancervacciner, siger Dr. Warwick Kimmins, administrerende direktør i ImmunoVaccine Technologies Inc. (IVT).

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse