Politiet rykkede ud til Estatum

Udgivet den 23-11-2009  |  kl. 07:27  |  

Politiet rykkede søndag ud til den konkurs-truede ejendomskoncern Estatum, da medarbejdere var ved at tømme kontoret for inventar. Politiet stoppede dels aktiviteten, dels indhentede en flyttevogn, der allerede var på vej væk med værdier, skriver dagbladet Børsen.

Det er uvist, om flyttevognen var på vej hjem til Estatums adm. direktør Christian Betting, der bor på Strandvejen.

- Der ligger en politianmeldelse mod selskabet for økonomisk kriminalitet, og når vi så får en anmeldelse, om at der er flyttefolk på adressen, rykker vi selvfølgelig ud for at undersøge det, siger Poul Hansen hos Københavns Politi.

Udgivet af: MLykke