Positive toner i handelskrig får bilaktier i godt humør

Udgivet den 11-12-2018  |  kl. 17:14  |  

De amerikanske bilkoncerner starter tirsdagen ud med at køre aktiekurserne op. Det sker efter positive nyheder fra både kinesisk og amerikansk side.

Mens kineserne tilsyneladende er klar til at tage stilling til et forslag om at reducere toldsatser på biler produceret i USA til 15 pct. fra nuværende 40 pct., så skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, i et tweet tirsdag: "Meget produktive samtaler i gang med Kina! Hold øje med vigtige nyheder!"

Ifølge Bloomberg News skal det kinesiske forslag drøftes i løbet af de kommende dage.

Ford tager mod nyheden ved at sende aktien op med 2,1 pct., en aktie i General Motors stiger 3,2 pct., mens Fiat Chrysler ligger 1,5 pct. oppe lidt før klokken 17 dansk tid.

Underleverandører til bilindustrien nyder også godt af rygterne, skriver Bloomberg. Delphi Technologies stiger med 4 pct. efter halvanden times handel, Autoliv stiger 2,9 pct., mens Lear Corporation lægger 3,1 pct. til aktiekursen.

Usikkerhed i forbindelse med handelskrigen mellem USA og Kina har lagt et tungt låg på investorernes lyst til at kaste sig ud i investeringer relateret til bilindustrien. Ifølge Bloomberg er S&P 500-underindekset for bildele og -udstyr faldet med over 25 pct. de seneste tre måneder.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder