Powell: USA's økonomi er en stjerne - opsvinget vil fortsætte

Udgivet den 14-11-2019  |  kl. 19:24  |  

Den amerikanske økonomi er en stjerne, og det ti år lange opsving vil fortsætte. Risiciene vil næppe kunne afspore fremgangen.

Det var torsdagens konklusion, da den amerikanske centralbanks formand, Jerome Powell, for anden dag i træk talte i Kongressen, i Repræsentanternes Hus.

- Vores prognose er om, og vores forventninger er i den grad om, en fortsat moderat vækst. USA's økonomi er en stjerneøkonomi disse dage, lød det fra Federal Reserves formand, ifølge Bloomberg News.

- Der er ingen grund til at tro, som jeg kan se, at sandsynligheden for en recession på nogen måde er løftet.

Centralbanken har dog sænket sin ledende rente tre gange i år - efter en periode på tre år med ni forhøjelser i rap. De nedsættelser er dog af bankens chefer blevet betegnet som "forsikringer" på den økonomiske vækst og for "midtcykliske" justeringer.

Jerome Powell noterede sig i sin tale også som noget særligt, at økonomien trods sin mangeårige fremgang ikke lider under, at nogle sektorer er ved at brænde for varme. Hverken it-sektoren eller boligmarkedet.

- Jeg vil sige, at denne ekspansion er på en vedvarende bane. Vi ser endnu ikke den slags advarselstegn, som kom frem i andre cyklusser.

Federal Reserve venter da også, at den økonomiske vækst vil fortsætte nær de nuværende 2 pct. de kommende år. Bankens prognose for 2020 er på en fremgang på præcis 2,0 pct., mens den venter et plus på 1,9 pct. i 2021.

- Der er ingen grund til, at det ikke skulle fortsætte, med risiko for at spolere det, og i princippet er der ingen grund til at tro, ser jeg, at sandsynligheden for en vending på nogen måde er forhøjet, lød det fra centralbankens øverste chef ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen
09:32 GN har fået skåret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank
09:22 Netcompany går frem efter køb af SDC - spået opkøbskandidat slår bak
09:21 Aktier/åbning: Sænket anbefaling sender Rockwool til bunds og C25 ned
09:01 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra fra start - toldnyheder i fokus