Prisen på olie og gas stiger efter angreb i Det Røde Hav

Udgivet den 18-12-2023  |  kl. 13:28  |  

Prisen på en tønde olie stiger mandag, efter at flere og flere rederier indstiller sejladsen gennem Det Røde Hav. Senest har oliegiganten BP oplyst, at sejladsen med olietankere er indstillet.

I mandagsdøgnet er prisen steget med 1 pct. til 77,32 dollar per tønde af den europæiske referenceolie, Brent, mod 76,87 dollar mandag morgen og 76,25 dollar fredag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 72,14 dollar mod 71,77 dollar mandag morgen og 71,21 dollar fredag eftermiddag.

Også gasprisen presses op og stiger med 5,1 pct. mandag eftermiddag til 34,88 euro per megawatt-time. Fredag eftermiddag var prisen 33,31 euro.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Natural Resources❯