Prisstigninger i populære sommerhusområder

Udgivet den 15-03-2016  |  kl. 06:00  |  

Sommerhus, Natur, Sommer, fritid (Foto: Hanne Jokumsen - Boligsiden.dk)

Salgsprisen for sommerhuse på landsplan lå 0,9 procent lavere i februar i år end i februar 2015. Men der er store regionale forskelle på sommerhusmarkedet. I nogle kommuner var salgspriserne i februar i år nemlig markant højere end sidste år. Det gælder Jammerbugt kommune, hvor salgsprisen på sommerhuse lå 21,6 procent højere i februar i år end i februar 2015. Men også Odsherred og Ringkøbing-Skjern har salgspriser, der er steget over 10 procent det seneste år.

 

”Det er disse tre kommuner, der især trækker prisgennemsnittet op det seneste år. Det er de klassiske sommerhusområder, der trækker, og hvis man køber sommerhus som en investering, er disse kommuner ikke et dårligt bud”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Sommerhusenes evergreens stiger i pris

Jammerbugt Kommune kan nok især takke Blokhus og Løkken for de stigende sommerhuspriser. Det populære område ved Vesterhavet slår aldrig fejl blandt sommerglade feriegæster, og det afspejler sig i prisudviklingen.

 

Odsherred, som er en af de kommuner med flest sommerhuse i Danmark, har også en konstant høj efterspørgsel efter sommerhusene ud til Sejerøbugten og ikke mindst i Rørvig, og også det har været med til at sikre salgspriserne. Sidst men ikke mindst byder Ringkøbing-Skjern Kommune på spektakulære vesterhavssommerhuse ved blandt andet Hvide Sande, der også er interessante, hvis man ønsker at udleje.

 

”Generelt kan vi ikke sige, at et sommerhus er en sikker investering, men ønsker man alligevel at placere sine penge i et sommerhus med henblik på et fremtidigt overskud, er det et godt bud at gå efter de klassiske sommerhusområder. Godt nok er priserne høje, men der er større sandsynlighed for, at man kan sælge igen til samme eller evt. højere pris”, siger Birgit Daetz, og fortsætter:

 

”Risikoen for at tabe penge er mindre her end i andre og mindre kendte områder, og samtidig har man gode muligheder for at tjene penge på udlejning, hvis markedet i en periode udvikler sig på en måde, hvor det ikke kan betale sig at sælge”, siger Birgit Daetz.

 

Her er sommerhuspriserne steget seneste år

Prisudvikling februar 2015 – februar 2016.

 

  1. Jammerbrugt: 21,6 %
  2. Odsherred: 11,6 %
  3. Ringkøbing-Skjern: 10,6 %
  4. Varde: 3,8 %
  5. Guldborgsund: 3,2 %
  6. Halsnæs: 0,8
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz
17:16 Chemometec byder på belgisk selskab: Har tre uger til gennemsyn og endelig beslutning
17:08 Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA
17:07 Fredagens aktier: Novo trynet oven på lunkne vægttabsdata - NNIT nævnt som opkøbsmål
17:03 Coloplast-formand sælger aktier for 178 mio. kr.
16:38 Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"
16:09 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
16:08 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
16:02 Forbrugertilliden i eurozonen er mindre negativ
15:44 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
15:36 USA/åbning: Fedex styrtdykker og Trump Media presses ned på rød fredag i USA
15:05 Novo-aktie dykker efter nye data for tablet
15:04 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
14:31 USA/tendens: Nedtur i sigte - Fedex styrtdykker og pres på Trump Media
14:27 Trump Media på vej mod endnu en bundrekord
13:35 USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg
13:06 Europa/aktier: Nedjustering fra Mercedes-Benz tynger bilsektoren
13:04 Nordea er igen ramt af tekniske problemer: Kunder kan ikke komme på netbank
12:23 General Motors tilbagekalder over 449.000 biler efter fejl med bremsevæskeindikator
12:08 Obligationer/middag: Renten på vej til lille hop over ugen efter renteafgørelse i USA