Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
Det britiske pund er på hælene torsdag morgen, efter at den britiske centralbankchef har åbnet døren for mere aggressive rentenedsættelser.
Det britiske pund dropper til 8,9188 kr. fra 8,9560 kr., mens det over for dollar, det såkaldte cable-valutakryds, falder til 1,3183 dollar fra 1,3245 dollar umiddelbart før.
Bank of Englands øverste chef, Andrew Bailey, fremfører i et interview med avisen The Guardian, at banken ville blive "lidt mere aggressiv" i at sænke renten, forudsat at nyhederne om inflationen fortsat er gode.
Yderligere tilføjer han, at presset på leveomkostningerne ikke er så vedvarende som tidligere forventet.
Bank of England sænkede renten i august til 5,00 pct. fra 5,25 pct., men ved det seneste rentemøde den 19. september blev renten fastholdt.
På næste rentemøde den 7. november - samme dag som kollegaen i Washington, Federal Reserve, viser handlen med rentefutures, at handlerne har indregnet en sandsynlighed for en rentenedsættelse på 25 basispoint på 100,5 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Forex❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›