Råvarer: Oliepriserne løftes af tro på højere efterspørgsel og spændinger i Mellemøsten

Udgivet den 02-04-2024  |  kl. 07:20  |  

Oliepriserne stiger tirsdag på tegn på stigende efterspørgsel i Kina og USA. Samtidig understøttes priserne af bekymringer om situationen i Mellemøsten, der kan påvirke produktionen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 87,85 dollar mod 85,37 dollar onsdag eftermiddag før påske. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 84,15 dollar mod 81,37 dollar onsdag eftermiddag.

Aktiviteten i fremstillingssektoren viste i marts bedring for første gang i Kina i seks måneder, mens der i USA blev gjort kål på en halvanden år lang negativ stime.

De økonomiske data kan ifølge Reuters afspejle udsigten til en større olieefterspørgsel i Kina og USA, der er henholdsvis nummer to og nummer et i verden, når det kommer til olieforbrug.

- De understøttende katalysatorer for oliepriserne hober sig fortsat op med bedre økonomiske betingelser i Kina end ventet og USA med mere optimistiske udsigter for efterspørgslen, mens geopolitiske spændinger i Mellemøsten tiltager med indblandingen af Iran, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg i IG, til Reuters.

Spændingerne i Mellemøsten er blevet forværret, efter at et israelsk missilangreb mandag ramte Irans ambassade i Syrien. Syv mennesker omkom i angrebet, heraf tre højtstående kommandører.

Det er ifølge Reuters en eskalering af den igangværende konflikt i Gaza mellem Israel og Hamas. Sidstnævnte støttes af Iran.

En direkte indblanding fra Iran kan medføre et lavere olieudbud.

- Til dato har markedet ikke været bekymret over udbudsforstyrrelser, da krigen har været isoleret. Irans indblanding kan true oliebuddet, skriver analytikere fra ANZ i et notat ifølge Reuters.

Onsdag mødes Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og allierede - samlet kendt som Opec+ - for at gennemgå markedet og medlemslandenes overholdelse af olieproduktionen. Her er det ventet, at Opec+ vil fastholde sine frivillige produktionsnedskæringer på 2,2 mio. tønder om dagen.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2255,71 dollar mod 2190,52 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

15:46 USA/åbning: Amerikanske aktier fortsætter ned - Nvidia bremser faldet
15:03 Nordea bogfører trecifret milliontab på Odsherred Forsyning
14:58 USA's finansminister skyder Wall Streets bekymringer ned - toldpolitik løber efter planen
14:32 USA/tendens: Udsigt til anden røde dag i træk for amerikanske aktier
13:52 Handlere skruer op: Ser nu tre rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank
13:42 Disse 5 small-cap aktier er hedgefondenes favoritter
13:37 Euro rammer stærkeste niveau mod dollar i år oven på EU's varslede milliarder til forsvaret
13:31 Europa/aktier: Toldkrig trykker bilproducenter ned - forsvarsaktier stiger igen
13:10 Amerikansk detailkæmpe spår usikkerhed om forbrugere og told
12:45 Morgan Stanley ser nu ubrudt stime af rentenedsættelser fra ECB frem til juni
12:44 Kina svarer igen på amerikansk told - suspenderer amerikanske eksportører
11:56 Obligationer/middag: Nervøse investorer søger tryghed i obligationer og sender renten ned
11:34 Aktier/middag: Toldkrig tvinger markedet i rødt
11:11 DFDS' topchef køber aktier for knap 1,6 mio. kr.
11:00 Aktier/PFA: Hårde og brede toldsatser skaber usikkerhed - men opsving i USA stadig intakt
11:00 Arbejdsløsheden i eurozonen var uændret i januar
09:23 Swedbank og Sparebank 1 etablerer nordisk investeringsbank
09:20 Aktier/åbning: Udsigt til rød start - geopolitikken presser
09:14 Britisk storbank ser Trump-eufori i amerikanske aktier fortsætte ned
09:00 Obligationer/åbning: Rentefald - toldkrig giver behov for sikker havn